Ordningen Vinterkonsulenterne lukker ned, fordi det ikke har været muligt at opnå tilstrækkelig finansiering, oplyser Konstruktørforeningen
23-03-2012
Årsagen til at Vinterkonsulenterne nu ophører som selvstændig institution efter 64 år, skyldes tilsyneladende manglende vilje blandt organisationerne bag til fortsat at yde økonomisk støtte til ordningen. En støtte, som har sikret organisationernes medlemmer adgang til bl.a. gratis telefontjeneste.
Ordningen har eksisteret siden umiddelbart efter anden verdenskrig, hvor den blev oprettet med støtte fra både det daværende Boligministerium og Arbejdsministerium. Tanken med ordningen har fra starten været at sikre et mere jævnt flow i byggeriet - arbejdskraftsmangel om sommeren og stor sæsonledighed om vinteren.
De senere år har Vinterkonsulenterne været drevet af Teknologisk Institut og har bl.a. ydet service til virksomheder i branchen i form af telefontjeneste med svar på spørgsmål om reglerne for vinterforanstaltninger og rådgivning om tørt byggeri og vejrligsforhold m.m.
Sæsonudjævning af byggeriet
Konstruktørforeningen har støttet Vinterkonsulenterne økonomisk samt deltaget i arbejdet i styregruppen, netop med den begrundelse, at mange konstruktører kunne få hjælp til faglige problemstillinger hos Vinterkonsulenterne.
Ca. 50 % af opringningerne til Vinterkonsulenterne har været fra entreprenører. Mange af dem fra medlemmer af Konstruktørforeningen, som i kraft af stillinger som bygge- og projektledere har stået med de faglige problemstillinger, som Vinterkonsulenterne kunne hjælpe med.
Udover telefontjeneste har Vinterkonsulenterne fungeret som videncenter samt samlet branchens organisationer i arbejdet for at sikre sæsonudjævning af byggeriet. Et eksempel på tværorganisatoriske initiativer er flere bøger om emnet samt cost-benefitanalysen, som viser bygherren, hvor store besparelser der kan hentes ved at vælge at totalinddække sit byggeri.
-los
Kilde: Konstruktørforeningen
Tysk kvalitets siden 1860!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Dansk importør af Bobcat
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen
Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger