Derbigum med danske Eurotag som medspiller lancerer vegetabilsk tagpap fremstillet uden brug af råolie
23-03-2012
– Sidste år importerede Europa råolie for 315 mia. euro. Det er næsten lige så meget som Grækenlands samlede gæld. Olieimporten skabte et handelsunderskud i EU-27 landene på 115 mia. euro. Vi kan ikke gøre noget bedre for Europas makroøkonomi end at satse på energieffektivitet, der mindsker vores afhængighed af olien. Her er byggesektoren central, og der er mere end nogensinde brug for, at virksomheder som Derbigum viser vejen ved at udvikle konkurrencedygtige produkter, der gør fremtiden interessant.
Sådan sagde EU’s klimakommissær Connie Hedegaard, da hun i denne uge tog et smut uden for Bruxelles for at besøge tagpapproducenten Derbigum. Det danske firma Eurotag Danmark A/S forhandler Derbigums produkter og har gjort Connie Hedegaard opmærksom på, at belgierne har en verdensnyhed, der passer perfekt ind i den engagerede EU-kommissærs kongstanker om bæredygtighed og reduktion af CO2: Tagpap baseret på vegetabilske restprodukter, fri for bitumen og dermed råolie.
Råmaterialet til Derbipure består af raffinerede rester fra bl.a. træ og papir. Takket være en patenteret teknologi kan dette ellers ubrugelige affaldsmateriale omskabes til en tagdækningsmembran, der hvad kvaliteter og egenskaber angår ikke står tilbage for den velkendte tagpap, der fremstilles af olie-produktet bitumen.
Den passivt kølende hvide, vegetabilske membran er allerede blevet tildelt en vugge til vugge certificering af det internationale miljøforskningsinstitut EPEA.
Derbigum er en mellemstor spiller på det enorme verdensmarked af tagpap. På længere sigt håber virksomheden at have fundet afløseren for den bituminøse tagpap, der er afhængig af de begrænsede og stadig mere kostbare olieressourcer.
Connie Hedegaard påpegede, at Europa-Kommissionen med sin energistrategi frem mod 2050 og det direktiv om energieffektivitet, som medlemslandene forhandler om i øjeblikket, forsøger at skærpe kravene.
- Flere lande stritter imod og ønsker kravene udskudt, til krisen er overstået. Men markeder som Kina og Brasilien venter ikke på, at Europa overvinder sin krise. De handler her og nu. Derfor er det så vigtigt at få input fra europæiske virksomheder, som kan inspirere til, at vi udnytter EU-landenes enorme potentiale for energieffektivisering, sagde klimakommissæren. Hun tilføjede, at kommissionens muligheder for at opildne industrien, udover at få vedtaget krav, er at øremærke midler fra de regionale fonde til energieffektive løsninger.
Peter Kranz, direktør for Eurotag Danmark A/S, betegner Connie Hedegaards besøg på Derbigum som et skulderklap til en innovativ virksomhed.
Jeg synes også, vi har fortjent det. For få år siden ville ingen have troet på, at man kan lave asfalt af uspiselige planteolier. Nu står vi med en løsning, som jeg tror vil kunne øge vores markedsandel i Danmark. Danske arkitekter vil gerne bygge miljørigtigt, siger Peter Kranz.
Det første større danske projekt, som får Derbipure på taget, er en del af den nye FN-by i Københavns Nordhavn, tegnet af arkitektfirmaet 3XN. Byggeriet er omfattet af LEED, hvor et projekt belønnes for at score højt på grønne løsninger.
– Vi tilbød at levere Derbipure til samme pris som en traditionel tagpap, for at få et referencebyggeri, og det var arkitekt og bygherre begejstret for. I øjeblikket er den vegetabilske pap noget dyrere at producere, fordi råmaterialet til den må indsamles hos en række små leverandører. Derbigum arbejder på at bringe prisen ned på niveau med bitumenpap. Når det sker, tror vi for alvor på, at den grønne tagløsning vil blive efterspurgt, siger direktør Peter Kranz.
Tysk kvalitets siden 1860!
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Fra Typehus til Drømme Villa
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi