FSC Danmark lancerer igen i år en produktguide, der viser danskerne, hvilke haveprodukter, der er FSC-mærkede og dermed bæredygtige
22-03-2012
Guiden giver et nemt overblik over, hvilke butikker der udbyder de mange forskellige udendørsprodukter i en FSC-mærket udgave – fra havemøbler til hegn og sandkasser.
- Vi laver denne produktguide for at vise danskerne, at det ikke behøver at være kompliceret at gøre noget ved verdens miljøproblemer. Mange frygter, at det er dyrt og besværligt, og at man skal ud i små øko-forretninger for at få noget miljøvenligt. Sådan er det slet ikke mere. Alle kan nemt selv gøre en ekstra indsats for miljøet, når forårets indkøb af havemøbler, grillkul og haveredskaber begynder - og det behøver ikke koste ekstra eller sende dig hele vejen igennem byen, siger Loa Dalgaard Worm, sekretariatsleder i FSC Danmark.
Hun forsætter:
- Alle bæredygtige indkøb tæller – også de små ting som eksempelvis at købe et bæredygtigt tørrestativ til vasketøjet eller en FSC-certificeret sandkasse til børnene. Ved at gå efter det lille logo, når man køber ind, sikrer man, at verdens skove ikke forsvinder men I stedet bruges bæredygtigt til gavn for klimaet, dyrelivet og alle de mennesker, der bor i og omkring skoven.
Problemer for 1,2 mia. mennesker
Skovene er i de senere år kommet mere og mere på dagsordenen, og det med god grund. FN’s klimapanel skønner, at mindst 15 % af verdens menneskeskabte CO2 stammer fra fældning af verdens skove. Hvert år forsvinder der 7,3 millioner hektar skov på verdensplan - det svarer til 30.000 fodboldbaner om dagen.
Skovene ryddes og områderne afbrændes. Det skaber problemer for de 1,2 mia. mennesker, der lever i ekstrem fattigdom med under 1$ om dagen. 90 % af dem er afhængige at skoven og dens ressourcer for at overleve. FSC-certificering af skovene sikrer, at skoven drives bæredygtigt og CO2-neutral af lokale arbejdere, så der tages hånd om både klima, miljø og sociale forhold.
Må ikke glemme fokus
De fleste er enige om, at vi skal gøre mere for miljøet, men hovedparten ved blot ikke, hvor de skal tage fat. FSC Danmarks produktguide giver den enkelte forbruger et nemt og overskueligt overblik over, hvordan man kan gøre en ekstra indsats i forårets kommende indkøb af haveprodukter.
2011 blev udråbt til skovens år af FN, men FSC Danmark slår til lyd for, at vi ikke glemmer fokus, blot fordi et nyt år er oprindet. FSC Danmark ser det derfor som deres opgave at gøre det nemt for forbrugerne at vælge miljørigtigt.
-los
Tysk kvalitets siden 1860!
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Læs marts 2026 udgaven her
Tagdækkernes faldsikringssystem
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi