UgensErhverv.dk
Årets Tømrer er ekspert i dagslysløsningerIndehaver Jacob Johansen fra JJ Byg Service ApS bl

Årets Tømrer er ekspert i dagslysløsninger

Hvert år kårer anmeld-haandvaerker.dk landets bedste håndværkere - Årets Tømrer blev Jacob Johansen fra JJ Byg Service

20-03-2012

Tømreren Jacob Johansen er blevet udnævnt som Årets Tømrer på baggrund af gode anmeldelser fra kunder på sitet anmeld-haandvaerker.dk, der er en smiley-ordning, hvor kunderne kan give sin mening til kende i forbindelse med en byggeopgave udført af en håndværkervirksomhed. Jacob Johansen blev sammen med otte andre håndværkere kåret inden for ni forskellige branchekategorier til fredagens award-arrangement i Forum.

- Jeg er meget glad for prisen, og jeg er taknemmelig for de stemmer, vi har fået. Samtidig er jeg utroligt glad for mine medarbejdere, som udfører det arbejde, vi nu er blevet præmieret for. JJ Byg Service bruger anmeld-haandvaerker.dk aktivt og synes, det er god markedsføring, at slutbrugeren kan se, hvad andre kunder synes om firmaet. Så det giver god værdi for os som virksomhed, og det har stor betydning, at vores kunder er glade for det arbejde, vi udfører, udtaler Jacob Johansen, indehaver i JJ Byg Service ApS.

På baggrund af kunders anmeldelser er der nomineret fire håndværkere inden for hver branchekategori. Efterfølgende er vinderne kåret af en komité nedsat af Mads Teissøe og Peter Birkelund, folkene bag anmeld-haandvaerker.dk. I komitéen sidder Tanja Foged, indehaver af Mosaikhjørnet A/S, Flemmings Adolfsen, markedschef i Icopal Danmark A/S, Ole Dragborg, direktør for Danske Malermestre samt Jesper Salskov Jensen, direktør i Velux Danmark A/S. Årets Tømrer 2012, Jacob Johansen, er valgt af juryen, fordi han leverer en fremragende og engageret service, og fordi firmaet har en stor åbenhed.

Fortsætte s...



- Som byggematerialeproducent er vi afhængige af, at håndværkerne udfører et godt stykke arbejde hos kunderne. Vi gør alle en stor indsats for at hjælpe håndværkerne til at blive bedre rådgivere og dermed give en bedre kundeservice. Velux Danmark tilbyder blandt andet dagslyskurser, hvor håndværkerne får inspiration til at give sine kunder den bedste vejledning om dagslys- og energiforhold i deres boliger. Jacobs deltagelse i bl. a. disse kurser viser tydeligt, at han hele tiden vil følge med udviklingen for at sikre sine kunder den bedste rådgivning, siger Jesper Salskov Jensen, direktør i Velux Danmark A/S.

Smiley-ordning for håndværkere
På anmeld-haandværker.dk har kommende kunder mulighed for at få en god start på alle former for byggeopgaver, da de kan tjekke håndværkervirksomhedens profil på sitet, og dermed undgå de firmaer, som måske ikke er helt fine i kanten. Smiley-ordningen blev lavet for at give folk med byggebehov mulighed for at pege de gode firmaer ud, men med prisuddelingen ønsker bagmændene nu at anerkende håndværkernes indsats.

- I dag er Smiley-ordningen anmeld-haandvaerker.dk et af de vigtigste redskaber for forbrugere, der ønsker en håndværker med smiley garanti. Med kåringen flytter vi nu opmærksomheden til håndværkeren og giver håndværkerbranchen det skulderklap, den fortjener. Det er første gang, at hele håndværkerstanden bedømmes ud fra et sæt fælles kriterier, udtaler Peter Birkelund, direktør i bygogbolig.dk ApS, der står bag anmeld-haandvaerker.dk.

- mir


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi