UgensErhverv.dk

Alle kommuner bør gøre som København

Simple byggesager skal fremover sagsbehandles på fem dage, mens komplicerede sager må tage tyve dage - alle andre kommuner bør følge eksemplet, mener Dansk Byggeri

19-03-2012

Nu bliver det hurtigere at få grønt lys til byggeriet af en garage ved siden af villaen eller en lagerbygning i udkanten af København.

Fra den 1. april er ambitionen på Københavns Rådhus nemlig, at det i gennemsnit kun tager fem dage at behandle fuldt belyste simple byggesager og 20 dage for mere komplicerede sager.

- Stor ros til København for at sætte både ambitiøse og konkrete mål på det her område. Det bør andre kommuner, der ikke har sat sig konkrete mål endnu, lære af, siger erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri, Lea Stentoft.

For hvis København kan sagsbehandle fuldt belyste sager på mellem fem og tyve dage, så kan alle andre kommuner også, mener Dansk Byggeri.

Fortsættes ..



- Derfor er der brug for helt konkrete mål, så både borgere og virksomheder ved, hvad de kan regne med. Og det er ikke nok, at kommunerne siger, at de bestræber sig på at gøre det hurtigst muligt. Der skal sættes tal på, der giver noget konkret at arbejde hen imod, ellers er det alt for uforpligtende, siger Lea Stentoft, der dog understreger, at målet om en hurtig sagsbehandling aldrig må kollidere med kvaliteten, som altid skal prioriteres højt.

Dansk Byggeri hører ofte fra frustrerede virksomheder, som venter på at få deres sager behandlet i kommunerne. F.eks. har Øens Murerfirma på Amager oplevet at vente i næsten seks måneder på at få en byggetilladelse godkendt af Københavns Kommune.

Dansk Byggeri opfordrer til, at kommunerne, når de kvitterer for modtagelsen af en ansøgning, sender en liste med, hvor ansøgeren kan se, hvilke dokumenter kommunen eventuelt måtte mangle til sagsbehandlingen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger