UgensErhverv.dk

Tønder sikrer sig rent vand også i fremtiden

Tønder Forsyning opgraderer og fremtidssikrer nyt vandværk med et dobbelttanksystem

16-03-2012

Et renoveringsprojekt som fremtidssikrer vandkvaliteten er i fuld gang i Tønder. Med et dobbelttanksystem vil man være blandt de første i Danmark, der tager hånd om de risici, der er forbundet med rent vand.

- I denne uge tager vi første spadestik til renoveringen af Tønder Vandværk, og det er så omfattende, at man vist godt kan tillade sig at sige, at borgerne i Tønder og omegn får et nyt vandværk, siger direktør for Tønder Forsyning, Bo K. Ludvigsen. Projektet sker i forlængelse en større gennemgang af hele vandforsyningen i Tønder Kommune. Her renoverer man i øjeblikket i Løgumkloster, senere på året bliver det Højer, men her og nu er turen kommet til Tønder.

- Tønder Forsyning opgraderer til fremtidens standarder inden for sikkerhed, hygiejne og vandkvalitet. Så klar er meldingen fra forretningschef John B. Kristensen fra bygherrerådgivervirksomheden Alectia A/S.

Normalt er rentvandstankene sænket ned i jorden, men i denne konstruktion laves et dobbelttanksystem, som gør det muligt at gå rundt om tankene og inspicere.

- Denne model giver optimale betingelser i forhold til at monitere tankene, se utætheder og sikre god hygiejne og høj vandkvalitet, fortæller John B. Kristensen, der betegner renoveringen af Tønder Vandværk som et forbillede for mange andre vandværker.

Fokus: vandkvalitet – og -forsyning
Tønder Forsyning står for fire vandforsyningsanlæg, der leverer rent drikkevand til Højer by og omegn, Tønder by og omegn, Løgumkloster by og omegn og Rømø, som forsynes med vand fra vandværket i Skærbæk.

Fortsættes ...



Hvert år løber der mere end 2 millioner m3 vand igennem til godt 9000 husstande, og efter en lang periode med et faldende vandforbrug i Danmark er man nu begyndt at se en svag stigning fra år til år.

Det medfører, at kravene til forsyningsevne og forsyningssikkerhed hos vandværkerne øges. I dag kan Tønder Forsyning opfylde de eksisterende behov, men med et ønske om at være på forkant og kunne klare fremtidige krav er tiden inde til den omfattende renovering.

Baggrunden for renoveringen skal findes i en strukturanalyse, der blev gennemført i 2009 for den offentlige vandforsyning i hele kommunen. Analysen indebar en tilbundsgående teknisk gennemgang og tilstandsvurdering af de eksisterende kildepladser, vandværker og ledningsnet.

- Vi har store visioner for vandforsyningen i vores kommune. I strukturanalysen satte man fokus på nogle konkrete initiativer, der muliggjorde modernisering og udbygning af de eksisterende anlæg, og det er dem, vi er gået i gang med nu, fortæller Bo K. Ludvigsen.

Den samlede investering i renoveringen af Tønder Vandværk er ca. 20 millioner kroner og projektet forventes afsluttet ved årsskiftet.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

  • Scantruck

    Scantruck

    Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner

  • DAFA

    DAFA

    Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse

  • Vejletrappen

    Vejletrappen

    Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.

  • LCA.no

    LCA.no

    Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD

  • Kassebil.dk

    Kassebil.dk

    Online leasing af varebiler med ét klik.

  • Boracol

    Boracol

    Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter

  • Spæncom

    Spæncom

    Betonelementløsninger – well-built for well-being!

  • P.Olesen A/S

    P.Olesen A/S

    Nedbrydning og Miljøsanering

  • ERS Rengøring

    ERS Rengøring

    Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring

  • Magasinet Gulv

    Magasinet Gulv

    Læs september 2026 udgaven her

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger