UgensErhverv.dk

Find den perfekte mørtel på netguide

Et nyt elektronisk værktøj gør det muligt at vælge den helt rigtige mørtel til den valgte byggesten

14-03-2012

Hvis man vil være helt sikker på at vælge den rigtige mørtel til den valgte sten, så er det nu muligt at klikke ind på Webers Mørtelvælger, der er et nyt elektronisk værktøj, der som navnet afslører, guider én til mod det optimale valg.

Mørtelvælgeren, der er den eneste af sin art i Danmark, giver et hurtigt og topprofessionelt svar på, hvilken mørtel der passer perfekt til den sten, som er valgt til byggeriet.

Den har været nogle år undervejs og er blevet til, fordi, den samlede danske teglværksbranche har indvilliget i at levere deres mursten til virksomheden Weber for nærmere analyse af samspillet mellem mørtel og sten.

Under udviklingsarbejdet har Weber foreløbigt analyseret mere end 300 forskellige slags mursten, som på sigt skal resultere i en komplet oversigt over danske murstens særlige egenskaber.





Det grundige analysearbejde er baggrunden for den specifikke viden om samspillet mellem mørtel og sten, som ligger til grund for udviklingen af Mørtelvælgeren.

Optimerer dansk murstensbyggeri
Ud over at være et effektivt værktøj for den enkelte murermester og hans murerteam har Mørtelvælgeren også et bredere perspektiv.

Muret byggeri har gennem mange generationer været helt grundlæggende i dansk bygningskultur og bygningsdesign. Men i de senere år har der i visse dele af byggebranchen været sat spørgsmålstegn ved kvaliteten af det murede byggeri i
Danmark.

- Det vil vi gerne gøre op med én gang for alle med lanceringen af vores Mørtelvælger, understreger David Pedersen, produktchef i Weber og fortsætter:

- Fra nu af behøver man aldrig mere at være i tvivl om, hvorvidt ens valg af mørtel er rigtigt eller forkert. Mørtelvælgeren har taget tid at udvikle – men nu er den her! Og den har været værd at vente på, for den vil helt sikkert blive et effektivt
værktøj for alle, der beskæftiger sig med byggeprojekter. Den vil være en stor hjælp i hverdagens valg af mørtel, fordi den indeholder sten fra alle landets teglproducenter.
Og til alle disse sten har vi valgt den helt rigtige mørtel - en mørtel, som er perfekt tilpasset til den enkelte stens særlige egenskaber, pointerer David Pedersen.

De lovgivningsmæssige krav til f.eks. styrke, kornkurver, bindemiddelindhold og vedhæftningsstyrker er indarbejdet i systemet. Og at man også undervejs i udviklingsarbejdet, haft stor fokus på det anvendelsestekniske omkring brugen af mursten og mørtel.

- Det er nemlig vigtigt for os, at mureren skal opleve brugen af mørtel og sten som en optimal kombination i hvert enkelt tilfælde. Ved at anvende den rigtige mørtel til den valgte sten opnår man en synergieffekt,
hvor alt går op i en højere enhed, hvilket vil optimere byggeriet i Danmark, understreger David Pedersen, imens han viser prototypen på Mørtelvælgeren på sin computerskærm frem – et værktøj, som han lover, vil begejstre branchen.

I forbindelse med lanceringen af Mørtelvælgeren lanceres også lommebogen ”Den rigtige mørtel til den valgte sten”.

I den er der samlet en række gode råd, der skal sikre, at danske håndværkere udfører murerarbejde af bedste kvalitet – blandt andet ved at vælge den mest optimale kombination af mørtel og sten.

De danske teglproducenter, der har leveret sten til Mørtelvælgeren, er:
Egernsund Tegl, Gørding Klinker, Lundby Teglværk, Lundgaard Teglværk,
Petersen Tegl, Randers Tegl, Strøjer Tegl og Wienerberger.

Se mere på: www.weber.dk/mortel

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger