Transportministeren er klar til at se på alternative finansieringsmuligheder for fremtidens infrastruktur, men løsningen skal være ansvarlig
14-03-2012
Infrastrukturen skal udvikles, men først skal pengene findes.
Det var udmeldingen fra transportminister Henrik Dam Kristensen mandag ved en høring om fremtidens infrastruktur, arrangeret af Danske Anlægsentreprenører og FRI.
Mandag mødtes transportministeren med blandt andre Region Syddanmarks formand Carl Holst (V), Region Midtjyllands Bent Hansen (S) og borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S).
Og det var da også de fire aktører, der sammen med Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen var drivkraften i høringens første paneldebat under overskriften ”Hvordan skal infrastrukturen binde Øst- og Vestdanmark sammen?”.
Gennemgående havde paneldeltagerne hver deres dagsorden, men debatten var alligevel præget af mådehold:
- Vi skal afvikle trafik, ja, men vi skal også udvikle trafikken, så den genererer vækst i samfundet. Vi skal forfølge begge mål. Jeg er meget optaget af visionen om en Kattegatforbindelse, men vi skal forholde os til de økonomiske realiteter, sagde Venstres trafikordfører Kristian Pihl Lorentzen.
Ikke råd til at lade være?
Debatten gik overordnet på tre løsningsforslag til at forbedre infrastrukturen i Danmark, herunder øst-vest-korridoren og nord-syd-forbindelsen. Brikkerne i spil var specielt en tredje Lillebæltsbro, en Kattegatforbindelse og en Hærvejsmotorvej.
- En Kattegatforbindelse vil være en værdifuld udvikling. Nogen siger, at vi ikke har råd. Jeg siger, at vi ikke har råd til at lade være, sagde Henrik Styrup, formand for Danske Anlægsentreprenører, der er et branchefællesskab i Dansk Byggeri.
Transportminister Henrik Dam Kristensen ville ikke komme med sit bud på en løsningsmodel. Han afventer Landstrafikmodellen, den strategiske infrastrukturanalyse, der forventes klar medio 2013. Han understregede, at der skal være sikker, økonomisk grund under fødderne, før en beslutning kan træffes.
- Jeg er åben for muligheden for finansiering med OPP, og jeg har haft møder med pensionskasserne. Men det skal undersøges til bunds, for vi skal finde en ansvarlig finansieringsmodel, så vi kan kigge skatteborgerne i øjnene. Og regningen skal ikke smides i børneværelserne, pointerede Henrik Dam Kristensen.
- Som jeg ser det, har vi to store opgaver forude med hensyn til infrastrukturen: vi må ikke dæmpe dynamikken, men samtidig skal vi heller ikke skabe forventninger, der ikke kan indfries, sluttede transportministeren sit oplæg til dagens høring.
-tibu
Dansk importør af Bobcat
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
Når toppen skal nåes
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning og Miljøsanering
Online leasing af varebiler med ét klik.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Vinduer, døre, trapper og kviste
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen
Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger