UgensErhverv.dk
Styrket samarbejde giver sundere indeklimaDeltagerne fik rig mulighed for at diskutere indek

Styrket samarbejde giver sundere indeklima

Det sunde indeklima er i hård modvind på grund af kundernes valg af den billigste løsning. Konference prøvede at bryde den onde cirkel

12-03-2012

Prisen er den helt store parameter, og prisen har stor betydning for kvaliteten af de anlæg, der skal sikre det gode og sunde indeklima. Konferencen i Nyborg med titlen ’Indeklimaets værdikæde’ havde samlet byggeriets parter til en dialog om, hvordan et styrket samarbejde mellem interessenterne i branchen skulle kunne gøre op med denne uheldige praksis.

Dagens budskab fra arrangørerne, Dansk Ventilation, DANVAK og HVAC-magasinet var klart: Indeklimaet skabes i et samarbejde mellem alle led i byggeriet. Samfundets udgifter til sundhed kan reduceres og konkurrenceevnen forbedres, hvis indeklimaet i vores hjem og på vores arbejdspladser forbedres.

- Det var et rigtig godt initiativ, fordi der er nogle udfordringer omkring at opnå det gode indeklima i vores bygninger – ikke bare eksisterende bygninger men også nybyggeri. Den eneste måde vi kan overkomme disse udfordringer er ved at være tværfaglige og snakke sammen, fortæller Civilingeniør, Ph.d Kasper Lynge Jensen, fagleder for indeklima i Alectia A/S.

- Det er en autodidakt branche. De der sidder og arbejder med det dagligt har styr på det, men når det så kommer videre ud i systemet falder det fra hinanden. Der er det kun prisen, der betyder noget - og så ser man bort fra indeklimaets værdi, forklarer salgschef i Netavent, Jesper Midtgaard

Et godt skridt fremad
Arrangørerne er allerede gået i tænkeboksen om et nyt arrangementet der forhåbentlig samler endnu flere interessenter, og lægger op til at også flere rådgivere og bygherrer vælger at deltage, således at de forskellige aktører bliver ligeligt repræsenteret. Målet er at dansk byggeri, i samlet flok, træder et godt skridt fremad mod et godt og sundt indeklima.

- Danmark er et af de førende lande inden for ventilationsbranchen, og vi har en masse knowhow, men vi ser desværre ingen politisk vilje. Derfor, hvis vi samler kræfterne, bliver det tydeligt, hvordan vi kan hæve bundniveauet, fortæller salgschef i Netavent, Jesper Midtgaard




Fysisk og mental sundhed
Seniorforsker Niels Bøttger-Rasmussen fra Instituttet for Fremtidsforskning gav et bud på fremtidens grønne trends, der tegner godt for indeklima entusiaster. Mere fokus på grønne, bæredygtige bygninger lød prognosen, der betyder fysisk og mental sundhed hos beboerne.

- Jeg synes, der var nogle interessante ting i foredraget fra Instituttet for Fremtidsforskning. F.eks. at fremtidens indeklima er noget man ’leaser’. Man bestiller et givent indeklima, og så får man en leverandør til at garantere, at dette indeklima opnås og overholdes fremover. Udfordringen her ligger selvfølgelig i, hvordan kontrakten mellem bygherren og leverandøren skal stykkes sammen, forklarer Civilingeniør, Ph.d Kasper Lynge Jensen, fagleder for indeklima i Alectia A/S.

-los


Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger