En korrekt test for bly foregår ved at sende et sk

Blymaling overses ofte

Man tester bedst for blymaling ved at sende en prøve til analyse. Men metoden med at &dryp-teste& bruges også i vidt omfang - og den er hverken pålidelig eller præcis

08-03-2012

Blymaling var engang noget man forbandt med broer og skibe. Inden for de sidste par år er det imidlertid blevet opdaget, at malingen findes i stort set alle former for byggerier, såvel bolig som erhverv. Og det er problematisk ved renoveringer og nedrivninger, da blymaling, når der ’slås hul på den’ kan optages ved indånding og det kan få konsekvenser for sundheden.

Opdagelsen af, at bly findes så mange steder, er relativt ny. Derfor står man også stadig med mange spørgsmål om, hvordan man bedst tester for, om der er brugt blyholdig maling på et byggeri, og desværre gøres det ofte forkert.

Det fortæller Niels Trap, der er civilingeniør i rådgivervirksomheden Golder Associates. Som eksempel nævner han en aktuel sag, der endte med et påbud fra Arbejdstilsynet:

- Det drejer sig om et renoveringsprojekt, hvor man havde foretaget målinger med dryptest kendt fra malerfaget, hvor der dryppes natriumsulfid på malingen. I tilfælde af, at malingen er blyholdig, skal den skifte farve og blive sort. Disse test var foretaget, men viste intet udslag. En entreprenør blev imidlertid bekymret, og derfor blev vi sat på sagen. Det viste sig ganske rigtigt, at der faktisk var tårnhøje koncentrationer af bly, fortæller han.



En udbredt misforståelse
Når Niels Trap udtrykker skepsis overfor metoden med natriumsulfid, beror han det ikke kun på konkrete tilfælde som renoveringsprojektet, men også på en række forsøg, man i Golder Associates har udført med metoden:

- Vores erfaringer er, at metoden er meget upræcis. Vi afprøvede den f.eks. på et sted, hvor vi med sikkerhed vidste, at der var en høj koncentration af blymaling – og her tog den overhovedet ikke farve. Det bekræftede vores opfattelse af, at der er stor risiko for at gå galt i byen, når man bruger metoden, siger han.
Ikke desto mindre er det, hvad mange gør, og det har konsekvenser:

- Det er en udbredt misforståelse, at metoden er pålidelig, men vores erfaringer viser noget andet. Den er simpelthen ikke tidssvarende og alt for upræcis. Det er problematisk, da der er store arbejdsmiljømæssige og økonomiske konsekvenser forbundet med det, hvis der alligevel er bly at finde i malingen, understreger Niels Trap.

Kortsigtet besparelse
Når man leder efter bly, er der kort fortalt tre metoder, man kan gribe det an på:

Dryp-testen er afgjort den billigste, da den ikke kræver andre remedier end natriumsulfid.

I den helt anden grøft finder man den såkaldte XRF-metode, hvor et måleinstrument fastslår indholdet af bly ved hjælp af røntgenstråler. Metoden er dyr, anskaffelsen af udstyret koster 200-300.000 kroner og fordi udstyret er teknisk meget avanceret, er der også faldgruber med usikre resultater, hvis ikke udstyret anvendes og kalibreres rigtigt.

Mellemvejen mellem de to yderpoler er at sende en prøve af væggen til analyse hos et anerkendt laboratorium, og det er denne metode, Niels Trap anbefaler. Denne løsning er også fortrinsvis billig, men dog dyrere end metoden med natriumsulfat: Det koster cirka 300-400 kroner pr. prøve, man sender ind.

- Jeg er desværre ikke i tvivl om, at det i mange tilfælde er omkostningen forbundet med at sende prøver til test, der afholder folk fra at gøre det. Men det er en kortsigtet besparelse, da det kan have store konsekvenser, hvis man vælger at hoppe over, hvor gærdet er lavest, siger Niels Trap.

Golder Associates opfordrer derfor entreprenører og øvrige fagfolk til at få undersøgt for blyindhold så hurtigt som muligt

- Det tjener mange gode formål: at beskytte sine medarbejdere på pladsen, at tage hensyn til miljøet, men så sandelig også at forebygge store økonomiske konsekvenser forbundet med omstrukturering af hele nedrivnings- eller byggeprocessen, forklarer han.

Sundhed kan reddes
Og der skal tages mange forholdsregler, når der konstateres blymaling i en bygning der skal renoveres eller rives ned. Niels Trap oplyser, at Golder i øjeblikket i gang med at udarbejde en vejledning til brug for byggebranchen, der nærmere beskriver regler og anbefalinger ved arbejde med bly og blyholdige materialer. Vejledningen beskriver de tiltag i form af ventilation og afskærmning af arbejdsområdet, samt værnemidler som bl.a. dragter og åndedrætsværn.

- Det kan have store sundhedsmæssige konsekvenser på længere sigt, hvis man har direkte kontakt med blymaling, ofte er der tale om lidelser forbundet med nervesystemet og en indvirkning på koncentrationsevnen, og disse ting kan undgås hvis de rigtige forholdsregler træffes, siger Niels Trap.

Og byggebranchen kan lige så godt vænne sig til at være på forkant, forudsiger Niels Trap. Bly er nemlig meget mere udbredt end PCB og asbest.

- For det første har det været brugt over en længere tidsperiode – i mere end 100 år. For det andet er det brugt på store overflader. Og for det tredje forekommer det i stort set alle typer bygninger. Vi bliver løbende overraskede over, hvor mange steder, man finder bly, siger Niels Trap.

tibu@odsgard.dk

Test så tidligt som muligt
I Center for Miljø i Københavns Kommune er Jonny Christensen ansat som miljøkontrollør. Han oplever en stærk stigende tendens i henvendelser, der drejer sig om blyholdig maling.

- Det fylder mere og mere. Bly findes utroligt mange steder, så vi råder altid bygherrer til at få foretaget en screening, inden sagen går i udbud, fortæller han.
Jonny Christensen er ligesom Niels Trap af den opfattelse, at ’dryp-tests’ ikke er pålidelige nok, når det handler om at finde bly.

- Vi ville aldrig betragte det som en analyse af blyindhold. Hos os klassificerer vi affald, og der er tale om så små værdier, der sætter grænsen for farligt affald, at det slet ikke ville være målbart i en sådan test. Det kunne være smart, hvis denne type test i stedet kunne måle det, når der var tale om tårnhøje værdier, så den kunne fungere som en indikator for, hvornår man skulle sende prøver til analyse. Men det lader desværre ikke engang til at være tilfældet, konstaterer han.

Miljøkontrolløren finder det dog meget positivt, at mange større bygherrer faktisk er interesserede i at undersøge blyindholdet – og gøre det på den sikreste måde - i projekter, inden de sendes i udbud.

- De ved godt, at det lønner sig at være på forkant, og at det kan have store konsekvenser for både sundhed og økonomi, hvis man bare lader stå til. Desuden er det i nedrivningssager ofte kun et spørgsmål om tid, før nogen andre – nedriveren – tester indholdet, hvis man ikke selv gør det, og det sparer meget planlægning og mange penge at være skridtet foran, pointerer Jonny Christensen.

-tibu