Kommunerne omkring Ring 3 og Region Hovedstaden er blevet enige om udviklingen af Ringbyvisionen, Loop City, langs Ring 3, der skal skabe øget vækst og mobilitet i regionen
08-03-2012
Politikere og embedsmænd fra omegnskommunerne ved Ring 3 og Region Hovedstaden har vedtaget et politisk charter, der støber et fælles fundament for arbejdet mod bæredygtig vækst og øget mobilitet i Ringbyen langs Ring 3 og hovedstadsregionen.
- Charteret er en fælles nøgle til fremtiden. Det er en slags oversættelse af vores fælles byvision LOOP City, som viser, hvad vi vil og hvordan vi kommer i gang med at realisere byvisionen. Mange kommuner arbejder hver især med at sikre en bæredygtig byudvikling lokalt, men hvis vi skal flytte noget på det regionale vækstbarometer, må vi stå sammen, siger Karin Søjberg Holst (A), formand for Ringbysamarbejdet og borgmester i Gladsaxe.
Hun bliver suppleret af regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen (A).
- Jeg er glad for, at vi kan lave politiske alliancer om en fælles målsætning, nemlig at sikre hele hovedstadsområdets tiltrækningskraft. Det er nødvendigt, hvis Danmark skal gøre sig gældende i den internationale konkurrence.
Mobilitet, byudvikling og kommunikation
Byvisionen LOOP City er tænkt i en helhed og går på tværs af både sektorer, geografiske grænser og forvaltningsområder. Den tager fat på mange af de allerstørste udfordringer som moderne byer står overfor i dag, som global opvarmning, energiforsyning, biodiversitet, sundhed, mobilitet, drikkevand og mangel på arbejdskraft.
Fortsættes ...
Det politiske charter adresserer udfordringerne i fire strategier.
De fire strategier handler om øget mobilitet med etableringen af letbanen som Ringbyens rygrad, at skabe en sammenhæng mellem kommunernes byudvikling og den fælles byvision, at fastholde og forstærke grønne området såvel som erhvervsområder samt at kommunikere og profilere byvisionen til omverden.
Med vedtagelsen af det politiske charter vil Ringbysamarbejdet til efteråret lave et egentligt handlingsprogram af projekter, som skal vedtages i de berørte kommuner og Region Hovedstaden.
En stærk samarbejdsplatform
At samarbejdsviljen på tværs af kommunerne er stærk, er etableringen af letbanen, selve rygraden i byvisionen, et lysende eksempel på. Sidste år blev der indgået en samarbejdsaftale mellem Staten, Region Hovedstaden og 11 kommuner om en letbane fra Lundtofte til Ishøj. Den aftale var en kæmpe landevinding, og den viser viljen og styrken i Ringbysamarbejdet.
Letbanen etape 2
Udover letbanen fra Lundtofte til Ishøj, ønsker kommunerne og Region Hovedstaden at få gennemført en etape 2 til Brøndby Strand og Avedøre Holme.
- Jeg tror på, at letbaneteknologien vil give den kollektive trafik i hovedstadsregionen et længe tiltrængt løft. Etape 1 er kun begyndelsen. Når vi planlægger den, må vi have fokus på hvordan vi bedst muligt fremtidssikrer systemet, så det kan udbygges, understreger Karin Søjberg Holst.
- mir
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Nedbrydning og Miljøsanering
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Fra Typehus til Drømme Villa
Læs marts 2026 udgaven her
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi