UgensErhverv.dk

Kan arkitektur lindre?

Palliativt Videncenter åbner på deres hjemmeside for et site om arkitekturens indvirkning på mennesker, der er ramt af livstruende sygdomme

05-03-2012

Under overskriften Arkitektur & Lindring formidler Palliativt Videncenters (PAVIs) hjemmeside fra i dag også viden om forholdet mellem arkitektur og lindring.

Det være sig viden i form af litteratur, undersøgelser og konkrete projekter (bygninger, rum, design, kunst, musik m.v.), der har fokus på forholdet mellem de fysiske og sansemæssige omgivelser - og lindring af de lidelser, der er forbundet med livstruende sygdom.

Arkitektur & Lindring tager som samlet projektindsats afsæt i den viden, der er indsamlet i arbejdet med modelprogrammet for Det Gode Hospice. Dette program er nu forankret i og videreudvikles i PAVI, så programmet også favner den lindrende indsats, som sker på hospitaler og plejehjem og måske i egen bolig.

- Vi håber med det nye site at skabe et dynamisk rum for videndeling og dialog om denne meget spændende del af den lindrende indsats, siger Helle Timm, centerchef i PAVI.

Hensigten er i første omgang at formidle, at der allerede findes meget viden og erfaring, og at der er gang i mange spændende projekter på området - også i Danmark. Og i anden omgang at skabe fora, hvor interesserede kan netværke og dele og udvikle viden – både på møder, workshops, via internettet m.v.

- Vi glæder os til samarbejdet med alle, der er optaget af forholdet mellem de materielle og sansemæssige omgivelser og lindring for mennesker ramt af livstruende sygdom, siger Helle Timm.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger