UgensErhverv.dk

En på opleveren i de almene boligområder

Kampagnen &Det Gode Boligliv& skal fremme fælles aktiviteter og sociale fællesskaber i almene boligområder

02-03-2012

Et rap-akademi i et nedlagt ungdomshus, en historiefortællende bænk, et café-vaskeri med vaskemaskiner drevet af motionscykler, oplevelsesstier i nærliggende naturområder, grønne garagetage og Urban Farming.

Dette er blot nogle få af i alt 47 projekter fordelt rundt om i hele landet, der gennem Realdania-kampagnen Det Gode Boligliv skal medvirke til at skabe nye fælles faciliteter og gode sociale fællesskaber i de almene boligområder. Realdania har afsat 100 mio. kr. til kampagnen, hvor ildsjæle, beboere, beboergrupper og boligafdelinger i Danmarks mange almene bebyggelser kan være med at vise nye veje til et godt boligliv.

I alt 157 ansøgninger fra ildsjæle, beboere, beboergrupper og boligafdelinger i Danmarks almene bebyggelser er strømmet ind til Realdania-kampagnen Det Gode Boligliv. De mange ansøgninger repræsenterer omkring 100.000 boliger fra boligafdelinger i 52 kommuner. Nu er 47 projekter udvalgt til at få støtte til både udvikling og realisering.

Rammer der inspirerer
De udvalgte projekter, som beboere, boligafdelinger og boligorganisationer over de næste par år skal føre ud i livet, vil alle på hver deres måde bidrage med ny inspiration til en fortsat udvikling af de almene boligområders lange og stærke tradition for fællesskab og et godt naboskab med plads til alle.

- Vi er rigtig glade for de mange spændende projekter – det vidner om, at kampagnen er nået bredt ud til beboere, ildsjæle, beboergrupper og boligafdelinger. De 47 projekter, vi nu har udvalgt, giver alle relevante bud på, hvordan vi sammen kan skabe nye inspirerende rammer for beboernes daglige boligliv og understøtte fællesskabet, siger Hans Peter Svendler, direktør i Realdania, og fortsætter:




- Det gælder både store projekter – som eksempelvis en såkaldt sportshangar eller omdannelsen af en gammel kridtgrav til en rekreativ søpark – som de noget mindre projekter, for eksempel en bænk, der formidler lokalhistorie eller en fiske- og badebro, der bliver et fælles mødested med adgang til vandet.

Støtten til de 47 projekter er fordelt på kampagnens tre projekttyper:

17 projekter fra beboere og ildsjæle har fået støtte til mindre projekter, som hurtigt kan gøre en forskel i de enkelte boligafdelinger og deres naboområder med nye og inspirerende fællesfaciliteter for områdets beboere. Støtten til disse projekter – Den vilde idé – kan være op til 500.000 kr. til de enkelte projekter.

29 projekter fra boligafdelinger har fået støtte til at udvikle deres idé, så den senere kan føres ud i livet. Støtten til disse projekter – Projektudvikling – kan være op til 150.000 kr. til det enkelte projekt.

1 projekt fra en boligorganisation har fået støtte til større nyskabende projekter. Støtten til dette projekt – Projektrealisering – er på 7 mio. kr.

I løbet af 2012 vil de 47 projekter blive udviklet i samarbejde med beboere, boligafdelinger og boligorganisationer. Mange af projekterne handler om at åbne de almene boligafdelinger for omverdenen og skabe forbindelser og fællesskaber i lokalområdet. Derfor vil mange kommuner, lokale foreninger og naboområder blive involveret i projekternes udformning og i organiseringen af brugernes muligheder for at benytte de nye faciliteter.

- Realdanias ambition om at igangsætte spændende og nyskabende projekter gennem kampagnen Det Gode Boligliv bliver nu for alvor ført ud i livet. Vi glæder os til at få gang i de nye muligheder for aktiviteter, interesser og fællesskab på kryds og tværs af boligområderne. Helt konkret vil vi nu invitere beboerne og deres rådgivere til seminar og workshops for at skabe gensidig inspiration projekterne imellem, siger Astrid Bruus Thomsen, projektleder i Realdania.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi