UgensErhverv.dk
Nyt modehus på havnen i Aarhus

Nyt modehus på havnen i Aarhus

Pihl underskrev for nylig kontrakt på opførelse af Bestsellers nye kontorbyggeri - det opføres på Pier 2 i Aarhus Havn

28-02-2012

Pihl underskrev for nylig kontrakt på opførelse af Bestsellers nye kontorbyggeri i Aarhus. Adressen er unik og lyder Pier 2 i Aarhus Havn. Naboen er Navitas Park.

-Vi er meget glade for den nye opgave i Aarhus og ser frem til et godt samarbejde med Bestseller om opførelsen af virksomhedens nye kontorbyggeri, udtaler Knud Vium Andersen, underdirektør og leder af E. Pihl & Søn A.S.’ jyske afdeling.

Pihls jyske afdeling har i øvrigt ansvar for opførelsen af en række af de seneste lavenergibyggerier i Aarhus-området, bl.a. Navitas Park og Aarhus Kommunes 0-energi-kontorbygning i Viby, der er under opførelse, samt Via University Skejby og Vestas nye domicil.

Byggeri i forskudte etager med grønne tagterrasser
Kontorhuset opføres som en høj, slank bygning, hvis hovedstruktur består af forskudte nord- og sydvendte bygningskroppe. De enkelte bygningskroppe aftrappes i højden i henholdsvis 5, 6, 7 og 12 etager, og der etableres en serie grønne gårdrum og tagterrasser i forskellige niveauer.

Fortsættes ...

Fra Bestsellers byggeri bliver der desuden adgang til p-kælderen under Navitas Park via en bred tunnel, som Pihl anlægger i forbindelse med projektet.

Lavenergiklasse 2015
Det nye kontorbyggeri skal overholde Bygningsreglementets BR 2010 energikrav til Lavenergiklasse 2015, og byggeriet udføres blandt andet med en klimaskærm, der består af naturstensfacader af sten fra Italien.

Udover kontorfaciliteter får byggeriet et auditorium og et udstillingsareal, der skal anvendes i forbindelse med Bestsellers efteruddannelses- og markedsføringsaktiviteter. I stueetagen indrettes desuden kantine med storkøkken, der kan bespise op til 1.200 medarbejdere.

Bygningen er tegnet af Arkitektfirmaet C.F. Møller A/S. Cowi A/S er rådgivende ingeniør. Jordarbejder, spunsvægge og råhus for kælder m.m. er udført og ikke omfattet af entreprisen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi