UgensErhverv.dk

Byggesager: Lær af Odense

Odense Kommune bruger kun godt en måned på at behandle en byggesag, hvilket er langt under landsgennemsnittet på 59 dage. Det kan andre lære noget af, mener Dansk Byggeri

23-02-2012

I Odense er man langt hurtigere til at behandle byggesager end i både København, Aalborg og Aarhus.

Ifølge tal fra Energistyrelsens seneste opgørelse over sagsbehandlingstider for byggesager tager det i Odense kun 36 dage, mens det i de andre danske storbyer tager 61 (København), 42 (Aalborg) og 72 (Aarhus) dage at sagsbehandle en byggesag.

På landsplan tager det i gennemsnit 59 dage.

Hurtig sagsbehandling nødvendig
Den effektivitet er ifølge Dansk Byggeri noget, andre kommuner kan lære noget af, fordi en hurtig sagsbehandlingstid på byggesager er en vigtig betingelse for byggeriet.

- En sagsbehandlingstid på godt en måned stiller Odense i en fin position som rollemodel for andre kommuner med en længere sagsbehandlingstid. De kan med fordel drage nytte af Odenses erfaringer, siger Lea Stentoft, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

Hun opfordrer samtidig Odense til at fortsætte det gode arbejde og stile efter en endnu højere placering på ranglisten ved næste opgørelse.

Fortsættes ...



De korte sagsbehandlingstider skyldes en effektiv håndtering af henvendelser fra både borgere og erhvervslivet. For eksempel er Odenses sagsbehandlingstid for industri, lager m.v. næsten tre gange hurtigere end tiderne for København. Odense bruger 36 dage, mens København bruger 106.

Styrket servicekultur
Økonomiudvalget i Odense Kommune vedtog i juni 2011 en handlingsplan for Odense som erhvervsby. Ét af indsatsområderne i strategien er en styrket servicekultur. Det betyder, at eksempelvis byggesager koordineres med en tidlig forventningsafstemning og klare aftaler mellem virksomheden og Byggesag. Hensigten er yderligere at effektivisere sagsbehandlingen.

- En effektiv sagsbehandling er ét af de parametre, som vi måler vores service overfor erhvervslivet på. En hurtig sagsbehandling er vigtig i forhold til at give erhvervslivet de bedste rammer for vækst i Odense Kommune. Jeg er derfor godt tilfreds med Odenses placering i top 10 blandt landets 98 kommuner, siger Steen Møller (C), rådmand for By- og Kulturforvaltningen.

- Processen med at nedbringe sagsbehandlingstiden fortsætter. I løbet af 2012 forventer jeg, at vi fuldt ud har implementeret princippet om, at virksomheden inden for 5 arbejdsdage fra første henvendelse modtager besked om sagens forløb og sagsbehandlingstiden, og får at vide, hvem de involverede myndigheder er. Hermed får virksomheden både et tidligt overblik og en hurtig afklaring. Det giver virksomheden mulighed for tidligt at rette op på eventuelle mangler i ansøgningen, hvilket også er med til at fremme en kort sagsbehandlingstid, siger rådmanden.

Sagsbehandlingstiden på i gennemsnit 36 dage i afdelingen Byggesag er beregnet på baggrund af de 2410 byggesager, som afdelingen afsluttede mellem september 2010 og september 2011.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi