UgensErhverv.dk

Bedre kurser for ledige styrker virksomhederne

Virksomhedernes konkurrenceevne styrkes, når prisloftet på kurser til ledige fjernes, mener Håndværksrådet

22-02-2012

Beskæftigelsesminister Mette Frederiksen følger nu op på efterårets løfte om at fjerne loftet for, hvor meget kurserne for ledige må koste.

Det vil styrke virksomhedernes konkurrenceevne, at prisloftet bliver fjernet, så ledige i langt videre omfang får adgang til den efteruddannelse eller opkvalificering, som de og virksomhederne har brug for.

Det mener Håndværksrådet, som repræsenterer 20.000 små og mellemstore virksomheder.

- Det er grundlæggende et problem, hvis prisen på efteruddannelse betyder, at danske virksomheder ikke kan rekruttere medarbejdere med de rette kvalifikationer. Når ledige fremover bliver bedre kvalificeret, vil det til gengæld styrke virksomhederne, siger Heike Hoffmann, erhvervspolitisk konsulent i Håndværksrådet.

Siden prisloftet blev indført, har der været talrige eksempler på, at virksomheder har måttet sige nej til ansøgere, fordi prisloftet forhindrede den konkrete opkvalificering, som jobbet forudsatte.

Fortsættes ...



- SMV’erne er ekstremt hårdt presset lige nu, bl.a. i forhold til finansiering, og det kan være meget svært for den enkelte lille virksomhed både at ansætte en ny medarbejder og samtidig skulle investere i efteruddannelse. På dette område har vi i høj grad brug for offentligt-privat samarbejde. SMV’erne vil gerne bidrage til at fastholde et højt beskæftigelsesniveau, og så må den offentlige sektor bidrage med at stille den relevante uddannelse til rådighed, siger Heike Hoffmann.

Håndværksrådet understreger, at et øget forbrug af offentlige midler på efteruddannelse er langt bedre end at spare. Besparelsen bliver nemlig hurtigt brugt på mere understøttelse, fordi de ledige forbliver ledige.

- Vi er helt på linje med Mette Frederiksen, når hun siger, at det er svært at få for meget uddannelse. Det gælder også for de medarbejdere, der beskæftiges i de små og mellemstore virksomheder, siger Heike Hoffmann.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger