UgensErhverv.dk

De udførende skal også tjene penge

Ny uddannelse som Diplomhåndværker skal styrke rentabiliteten af byggeprojekter hos de udførende

21-02-2012

De små og mellemstore entreprenør- og håndværksvirksomheder tjener ikke nok penge på byggeprojekterne. Mange må dreje nøglen i disse år.

Det er ikke fordi fagligheden mangler, vurderer leanekspert og teknisk rådgiver Jens Christian Christensen, men fordi byggeriet ikke er planlagt ordentligt og kompleksiteten svær at håndtere i de mindre virksomheder.

Ny uddannelse som Diplomhåndværker skal styrke rentabiliteten af byggeprojekter hos de udførende. Uddannelsen tager på 5 dage!

Fortsættes ...






- At gennemføre et byggeprojekt til tiden og i ordentlig kvalitet så rentabiliteten er i orden, kræver ikke blot en høj grad af faglighed. Det kræver i lige så høj grad et godt kendskab til lovgivningen og til hvordan man styrer og håndterer et byggeprojekt professionelt med den kompleksitet dette indebærer, siger direktør Jens Christian Christensen fra Leandesign Aps, der står bag uddannelsen.

I de mindre udførende virksomheder er det ofte håndværksmesteren selv, der udfører arbejdet, styrer de interne projektprocesser OG evt. også håndterer virksomhedens almindelige drift. I mange virksomheder vil det derfor godt kunne betale sig, at få bedre styr på professionel håndtering af et byggeprojekt gennem dets mange faser – lige fra ordreindhentning og indgåelse af kontrakt over planlægning til gennemførsel og endelig aflevering af byggeriet og garantistillelse.

- Det kræver derfor en god organisering af arbejdet og en velkørende virksomhed at sikre en optimal byggeproces. Vi ser ofte eksempler på, at et byggeri kører af sporet. Ikke på grund af manglende faglighed, men simpelthen fordi byggeriet ikke er planlagt ordenligt på forhånd. Det kommer bag på mange håndværksmestre og entreprenører, hvor komplekst det kan være at styre et byggeri gennem de mange regler og juridiske spidsfindigheder. Har man lavet et ordentligt forarbejde og afsat ressourcer undervejs, vil man få en helt anden og mere smidig byggeproces, siger direktør Jens Christian Christensen fra Leandesign ApS:

- I sidste ende handler det jo om at optimere byggeprojektet og dermed spare virksomheden for unødige udgifter. Og en ekstra bonus er jo tilfredse kunder, der får et ordentligt byggeri til tiden.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Komatsu bygger menneskedetektering ind i gravemaskinen

Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Grundfos planter 4000 træer ved sit nye hovedkvarter

Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger