Bygningsforbedringsprisen, stiftet af Aabenraa Kommune, skal fremover uddeles hvert år på linje med Arkitekturprisen
15-02-2012
Der findes et stort antal bevaringsværdige bygninger i Aabenraa Kommune, som kommunen værdsætter bliver istandsat og vedligeholdt.
- Jeg har i længere tid gået med tanker om en bygningforbedringspris, som udelukkende skal fokusere på de ældre bevaringsværdige huse, som kommunen rummer. I den allerede indførte Arkitekturpris er der også mulighed for at præmiere denne type bygninger, men bevaringsværdige huse har en særlig status og bør derfor have deres egen pris, siger byrådsmedlem Gert Tonny Larsen, der er formand for Bygningsforbedringsudvalget.
Bygningsforbedringsudvalget yder støtte til udvendig istandsættelse af bevaringsværdige bygninger og bygninger opført før 1950.
- Vi ser mange smukke eksempler på renoveringer rundt om i kommunen. Det er vi meget glade for og stolte af at bidrage til, lyder det fra Gert Tonny Larsen.
Mange betingelser
Der er opstillet en række kriterier for tildeling af prisen. Bygningsforbedringen skal blandt andet være udført i tråd med bygningsstilen og efter traditionelle håndværksmetoder, og arbejdet skal være færdiggjort i det forgangne år. Dog gælder det for prisuddelingen i år, at arbejdet skal være færdiggjort i perioden 2007-2011.
Endelig skal bygningsforbedringen give et positivt bidrag til omgivelserne, byen, kvarteret eller det omgivende landskab.
Bygningsforbedringsprisen uddeles fremover hvert år før påske og præmieres, på lige fod med Arkitekturprisen, med en plakette og et diplom til ejeren og arkitekt/håndværker. Festligholdelsen finder sted fredag den 30. marts.
Alle kan indstille en eller flere bygninger til bygningsforbedringsprisen 2012. På kommunens hjemmeside kan man finde informationer om, hvordan man gør her: Her findes også informationer om retningslinjer for tildeling af prisen. Forslag skal være kommunen i hænde senest den 22. februar.
Forudsætninger for at give prisen er at:
• der er tale om en renovering i tråd med bygningsstilen,
• renoveringen er udført efter traditionelle håndværksmetoder,
• bygningen skal være fra før 1950 og/eller SAVE-registreret,
• arbejdet er færdiggjort i perioden 2007-2011, for prisuddeling i 2012,
• forbedringen giver et positivt bidrag til byen, kvarteret, gaden eller det omgivende landskab,
• renoveringen/restaureringen inspirerer og motiverer andre til at gøre tilsvarende indsats.
Bedømmelseskomitéen:
• Formanden for Bygningsforbedringsudvalget (formand)
• To øvrige repræsentanter for Plan- og Trafikudvalget
• Afdelingschef for Plan & Udvikling
• 1 repræsentant for Museum Sønderjylland
• 1 repræsentant for Det Regionale Faglige Kulturmiljøråd
• 1 arkitekt udpeget af Akademisk Arkitektforening.
-tibu
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Vinduer, døre, trapper og kviste
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Læs september 2026 udgaven her
Dansk importør af Bobcat
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Lad os gøre det sammen
Nedbrydning og Miljøsanering
Når toppen skal nåes
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Kameraer, AI-software og maskinens egne styresystemer skal registrere personer i risikozonen omkring gravemaskinen
Træerne plantes i den omkringliggende park, så de også bliver tilgængelige for borgerne i Bjerringbro
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger