Rigtig mange danskere har nemlig svært ved at holde kulden ude af stuerne. Så hos isoleringsvirksomheden Rockwool er indblæsere kommet på overarbejde
14-02-2012
Så kom kulden til Danmark – med sne, isglatte veje og kolde stuer til følge. Radiatorerne har fået et nøk opad i mange danske hjem. Og skal der skrues lige lovlig meget op for varmen for at holde kulden ude, bør man overveje, om det er tid til tjekke husets energitilstand.
Og det er der mange, der gør. Faktisk så mange, at Rockwools indblæsere arbejder i døgndrift for at følge med efterspørgslen på isolering af lofter og hulmure.
- Mange tror, at deres hus er ganske fint isoleret. Men når så kulden bider, får de travlt med at lappe utætheder og få lagt et ekstra lag isolering på loftet. Derfor får vi altid ekstra meget at lave, når temperaturen falder, siger Jesper Madsen fra Rockwool A/S.
Efterisolering af boligen er da også et fornuftigt sted at starte, hvis man gerne vil holde kulden ude og spare på energien. F.eks. forsvinder meget af varmen gennem taget, så et ekstra lag isolering på loftet er både en god investering og et nemt og hurtigt tiltag, som man faktisk kan klare på egen hånd. Mange vælger dog at lave en aftale med en af de mange autoriserede Rockwool indblæsere.
Fortsættes ...
- Og så gør man jo både sig selv og samfundet en tjeneste. Foruden en mindre varmeregning og et bedre indeklima, er energireduktionen også til gavn for miljøet. Et gennemsnitshus bruger 10 gange så meget energi til opvarmning som et moderne, energioptimeret hus, og i Danmark bruges 40 pct. af energiforbruget i vores bygninger. Så der er rigtig meget at komme efter her, siger Jesper Madsen.
Gode råd til efterisolering
Inden man selv går i gang med isoleringsarbejdet, er det dog vigtigt at rådføre sig hos eksperter. Der er nemlig stor forskel på isoleringsmaterialernes kvalitet og egenskaber.
Foruden en meget høj isoleringsevne er produkter, der er baseret på stenuld, ubrændbare. Stenuld kan tåle temperaturer op til 1000°C uden at smelte, hvilket kan forhindre en eventuel brand i at brede sig.
Derudover er stenuldsprodukter fugt- og vandafvisende. Det kan have stor betydning i en hulmur, hvor fuger måske ikke er helt tætte, og hvis muren udsættes for slagregn.
Tjek boligen
På Rockwools hjemmeside, www.Rockwool.dk/Tilstandstjek, kan boligejere selv tjekke energitilstanden på sin bolig, se hvor meget man kan spare på varmeregningen samt hvor man skal sætte ind for at opnå besparelserne.
- mir
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Læs september 2026 udgaven her
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Lad os gøre det sammen
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Tysk kvalitets siden 1860!
Online leasing af varebiler med ét klik.
Vinduer, døre, trapper og kviste
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør