UgensErhverv.dk
Isoleringsgiganten tager sin egen medicinHovedsædet skal energirenoveres, så det lever op t

Isoleringsgiganten tager sin egen medicin

Rockwool går nu foran med et godt eksempel og isolerer en af sine egne bygninger i Hedehusene med sin egen nyudviklede 3-i-1 løsning

09-02-2012

De ansatte i en isoleringsvirksomhed skal om nogen ikke sidde og klapre tænder i arbejdstiden.

Men det var rent faktisk tilfældet i vintrene ’09 og ’10 hos Rockwool A/S.
Medarbejderne satte varmeblæsere op på kontorerne, og madpakken blev lagt i vindueskarmen i stedet for i køleskabet.

Det er derfor med tanke på blandt andet medarbejdernes arbejdsmiljø, at Rockwool nu iværksætter en større energirenovering. Formålet er at opgradere firmaets kontorbygninger i Hedehusene fra et gråt, anonymt betonbyggeri fra halvfjerdserne til et tidssvarende og energieffektivt domicil. Sidegevinsterne er mange, forklarer Direktør i virksomheden, Thomas Kähler:

- Det er ’win-win’ for alle. Der er åbenlyse økonomiske fordele ved at energirenovere på længere sigt. Vi må forvente, at energipriserne stiger i fremtiden, så det sikrer vi os imod. Samtidig øger vi medarbejdernes trivsel , hvilket også øger produktiviteten. Som den tredje gevinst giver et lavere energiforbrug en mindre miljøbelastning.

Ny helhedsløsning
Til energirenoveringen af bygningen bruger man for første gang en tretrins-isoleringsløsning udviklet af Rockwool.




Den består af det såkaldte Flexsystem - et isoleringssystem, der monteres udefra - et nyt kompositvindue med en kerne af Rockwool® stenuld samt en præfabrikeret lysning lavet af højkomprimeret stenuld.

Som afsluttende finish beklædes facaden med produktet Rockpanel®, der ligeledes er fremstillet af højkomprimeret stenuld.

Den samlede løsning markerer en nytænkning i isoleringskoncernen.

- Vi ønsker at bevæge os fra bare at levere en &uld-løsning& til at tilbyde totalløsninger til byggeriet, og vi bruger vores egen kontorbygning som demonstrationsprojekt. Danmark har i lighed med mange andre lande en stor udfordring med at få bragt den eksisterende bygningsmasse op på en tidssvarende energistandard, siger Thomas Kähler.

Hurtigt og smertefrit
En af de store fordele ved den nye Rockwool-løsning er den korte monteringstid. Der kommer ikke til at stå tomme kontorer i den tid, renoveringen står på, fortæller Thomas Kähler:

- Det er nemt og hurtigt at montere tretrinsløsningen, og det er en stor fordel, at man ikke behøver at flytte medarbejderne, mens det sker. Der er et stort marked for renoveringer af denne type i Danmark og i Europa, og nu giver vi bygningsejere muligheden for en løsning, der er økonomisk rentabel samtidig med, at den giver medarbejderne komfort og trivsel, siger han.

Rockwools tretrinsløsning består af:
Flexsystem:
Et isoleringssystem, der monteres udenpå en eksisterende bærende konstruktion. Kan bruges op til 12 meters højde og udbygges op til 400 mm tykkelse, dermed kan også de skærpede danske krav til u-værdier overholdes. Til Rockwools energirenovering benyttes 350 mm isolering.

Kompositvindue:
Udviklet sammen med Outrup vinduer fra Mors. Karmen består af Rockwools højkomprimerede mineraluld kombineret med en glasfiberarmeret ramme. Monteret med 3-lags glas har lavenergivinduet følgende data: Uw=0,83 Ueff=0,06, Gg=0,49, glasandel=0,82 og Ew=4,07

Præfabrikeret lysning:
Fremstillet af højkomprimeret Rockwool stenuld. I samarbejde med Bisgaard Industri er der fremstillet en, formstabil, vandfast og damptæt vindueslysning med en både enkel og tidsbesparende montage.

Løsningen er som helhed udover at være isolerende også lyddæmpende og fugtavisende, og så hindrer den brandspredning i modsætning til mange andre isoleringstyper.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi