UgensErhverv.dk
Pep toiletmiljøet opSkab et personligt og hyggeligt toiletmiljø med de

Pep toiletmiljøet op

Ofte er toiletter på f.eks. arbejdsplader anonyme og kedelige. Men en ny designløsning gør det muligt at få farver - eller et virksomhedslogo - på f.eks. sæbedispenseren

03-02-2012

Sæbedispenser, håndklædekabinet og toiletpapirdispenser er fast inventar på alle toiletter, og hvorfor ikke bruge de uundværlige hygiejneprodukter til at skabe et markant toiletmiljø?

Sådan lyder det fra De Forenede Dampvaskerier, som nu gør det muligt for arbejdspladser, restauranter og konferencecentre at designe deres helt eget toiletlook.

Ofte er toiletmiljøer kedelige, hvide omgivelser, som er blottet for sjæl og charme, selvom de er en del af en virksomhed med et klart image. Med en designløsning fra De Forenede Dampvaskerier gør hygiejnespecialisten det nu nemt at forvandle toilettet til et indbydende rum, der understreger virksomhedens identitet.

Skab den rette stemning
Den nye løsning er en særlig film, som overføres på de enkelte hygiejneprodukter. Filmen kan designes fuldstændig efter virksomhedens ønsker og skræddersyes, så den passer til formen på for eksempel sæbedispenser og håndklædekabinet.

I det professionelle kontor og på arbejdspladsen gør designløsningen det muligt at videreføre virksomhedens brand til toiletmiljøet ved at formidle logo, farve eller et budskab på hygiejneprodukterne.

På det hyggelige hotel kan et design i blød lilla i stedet være med til at skabe den helt rette stemning.

Fleksibelt design
Designløsningen giver også virksomhederne en oplagt mulighed for at bruge hygiejneprodukterne som reklamesøjle. Løsningen fås med en fleksibel del, som nemt udskiftes, når der er behov for det.

På den måde kan for eksempel restauranter med særlige frokosttilbud formidle det budskab til kunderne, ligesom virksomhederne kan tilbyde deres underleverandører at markedsføre sig i toiletrummet.

Foruden de mange designmuligheder er løsningen fra De Forenede Dampvaskerier også hygiejnisk, da det er nemt at holde overfladen pæn og ren.

Designet kan overføres på de fleste af hygiejnespecialistens produkter, så hele toiletmiljøet spiller smukt sammen.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør