UgensErhverv.dk
Fredet mølle åbner igen efter renoveringDa møllehatten blev renoveret, så man, at også ræk

Fredet mølle åbner igen efter renovering

De frivillige i Tranekær Slotsmølles slotsmøllelaug forventer mere end 35.000 besøgende i 2012

02-02-2012

Renoveringen af Tranekær Slotsmølle er på vej mod sin afslutning, og møllens mange gæster kan glæde sig til den kommende sæson, hvor de kan opleve melproduktionen på nært hold og samtidig nyde boller bagt af det selvsamme mel i møllens café. Møllen drives i dag som butik, café og museum af lokale ildsjæle.

Den smukke, gamle slotsmølle er opført i 1846 og står i dag som et fredet og værdifuldt landmark nær Tranekær Slot på Langeland. Møllen tilhørte og blev i mange hundrede år drevet af grevskabet Tranekær, men driften stoppede i 1961, og i 1982 solgte grev Preben Ahlefeldt-Laurvig møllen for en symbolsk krone til foreningen &Danske Møllers Venner& under Nationalmuseet.

I 1990 købte Tranekær Kommune møllen af foreningen, hvorefter den med initiativ fra Langelands Museum åbnede som museum for de langelandske vindmøller. I 2005 gik nogle frivillige og engagerede langelandske ildsjæle sammen om at danne et slotsmøllelaug, som i 2008 købte møllen af kommunen.

De har siden stået for driften af møllen, med museum og café og egen melproduktion. Engagementet har haft stor indflydelse på antallet af besøgende, der er siden er steget markant.

Forventer flere gæster
I 2009/10 blev møllehatten taget ned og renoveret, hvor man opdagede, at rækværk, lofter og omgang trængte til en kærlig hånd, for at det kunne blive sikkert at vise møllen i funktion frem for gæsterne. Med 200.000. kr. i støtte fra Realdania og et tilsvarende beløb fra Kulturstyrelsen står møllen færdigrestaureret ved begyndelsen af turistsæsonen 2012, hvor besøgstallet på 35.000 fra sidste år forventes øget.

- Vi producerede 6 ton mel i det forgangne år og med tilladelse fra Levnedsmiddelstyrelsen serverer vi et morgenkomplet med frisk smør fra lokalområdet og boller bagt af vores eget mel, fortæller møller Jens-Ole Hansen og fortsætter:

- Med udskiftningen af bl.a. loftsbrædder og omgang bliver det sikkert at vise hele møllen frem for vores gæster, og de vil få en bedre oplevelse. Så det glæder vi os meget til.



Engagerede ildsjæle
Tranekær Slotsmøllelaug består i dag af godt 100 medlemmer, der brænder for projektet. De hjælper ikke blot med den daglige drift, men er også aktive i restaureringsprocessen, hvor man samles over nogle dage og hygger sig med at male og vedligeholde den smukke, bevaringsværdige mølle.

Det glæder projektleder i Realdania, Christian Andersen.

- Projektet gennemføres af engagerede ildsjæle, der med en kæmpe frivillig indsats har sikret møllen for eftertiden – både som et flot landmark for lokalområdet og som en attraktion for hele egnen. Vi er glade for at kunne være medvirkende til at fuldende restaureringen af Tranekær Slotsmølle, så den bliver fuld funktionsdygtig og sikkerhedsmæssig forsvarlig, så de mange interesserede besøgende også fremover kan opleve livet i den gamle mølle, siger Christian Andersen.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi