Entreprenørfirmaet Jorton har sammen med Atkins vundet Vejdirektoratets totalentreprise om at projektere og anlægge den 500 meter lange dobbelte motorvejsbro i Nordskoven ved Silkeborg
01-02-2012
Broen er en del af Funder-Låsby motorvejsstrækningen, der passerer Silkeborg. Det samlede motorvejsprojekt skal sikre motorvej fra Herning til Århus.
God passage under broen
Nordskovbroen er en landskabsbro – en såkaldt dalbro – støbt i beton, der skal sikre god passage for dyr og mennesker gennem skoven og dermed mindske motorvejens barrierevirkning, idet der er bred passage under broen.
Ved placering af broens søjler vil der blive taget hensyn til at bevare vejkrydset mellem Skydebanevej og Vandalsvej, som kommer til at befinde sig lige under broen.
Halvanden meter høje delvist transparente akrylstøjskærme med en mat opal grønlig tone bliver monteret på broen for at bilisterne bedre kan fornemme skovens stemning, samtidig med at afskærmningen dæmper støj og lysglimt fra bilerne.
To kuverter
Fem konsortier kæmpede om at vinde opgaven. Udbuddet er blevet evalueret af Vejdirektoratet i henhold til tokuvertsmodellen.
Det vil sige, at de indkomne tilbud først er blevet evalueret i forhold til kvaliteten af teknik, drift, vedligehold og organisation, hvor Atkins/Jorton opnåede karakteren 7, som var den højeste blandt de fem bydende.
Efterfølgende åbnede Vejdirektoratet priskuverten, og her var Atkins/Jorton billigst og opnåede dermed den samlede bedste score og fik på det grundlag tildelt opgaven.
Atkins skal nu på baggrund af det udarbejdede tilbudsprojekt detailprojektere broen og har ligeledes ansvaret for tilsynet under arbejdets udførelse.
Jorton står for selve opførelsen. Atkins og Jorton er begge landsdækkende virksomheder, men begge firmaer har belejligt nok deres brospecialister placeret tæt ved brobyggeriet på Atkins kontor i Horsens og Jortons kontor i Kolding.
- tibu
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Dansk importør af Bobcat
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Læs september 2026 udgaven her
Online leasing af varebiler med ét klik.
Lad os gøre det sammen
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør