UgensErhverv.dk

Websitet gør det nemt at finde den rigtige pumpe

Grundfos har gjort det nemmere for installatører og rådgivere og øvrige besøgende at navigere på websiden

27-01-2012

Grundfos har taget brugerne med på råd i udvikling af ny hjemmeside for det danske salgsselskab.

Resultatet er et meget brugervenligt værktøj for alle besøgende og i særdeleshed for installatører og rådgivere.

Når Grundfos i dag lancerer ny hjemmeside for det danske salgsselskab – Grundfos DK A/S – er både indhold og struktur resultatet af nytænkning baseret på brugernes ønsker og behov.

Med en særlig hierarkisk opbygning giver den nye version af www.grundfos.dk nem og øjeblikkelig adgang til alle informationer, der har direkte relationer til det emne, man søger oplysning om.

- Søger du fakta om et bestemt produkt, får du foruden det hurtige overblik også direkte adgang til alle detaljerne i WebCAPS. Samtidig får du links til cases om produktet, du kan downloade brochurer og få kontakt til vores specialiserede salgsingeniører – alt sammen fra én og samme side, fortæller Iben Sommer, teamleder i marketing hos Grundfos DK.

Hurtigt overblik
Den nye hjemmeside bliver også et værdifuldt redskab, når den rigtige pumpeløsning skal findes til et bestemt behov.

Fra menupunktet ’Markedsområder og applikationer’ klikker man ganske enkelt på det område, hvor pumpen skal anvendes – er det til en- eller tofamiliehuse eller til industrielle anlæg – og i hvilken funktion? Er det til opvarmning eller til brug i produktion af chokolade?

- Med et enkelt klik har du overblikket og med yderligere et klik har du alle pumpemulighederne, og herfra kan du gå i detaljer, lyder det fra Iben Sommer.

Nem adgang til Service og til Pumpeskolen
Det hedder i forvejen ’Forenklet reklamationsbehandling’, men nu bliver det endnu nemmere, når denne service fra Grundfos bliver online fra den nye hjemmeside.

Også tilbuddene om kurser fra Grundfos Pumpeskole får efter brugernes ønske en central placering samtidig med, at et nyt kalendersystem giver overblik og gør tilmeldingen nem.

- Vi har forsøgt at tilgodese så mange behov som muligt hos vores professionelle kunder, fortæller Iben Sommer.

Tanken har været, at det både skal være nemt for installatøren, der søger hjælp til installationen eller har brug for et reservedelsnummer, og for rådgiveren, der er i gang med dimensionering eller søger inspiration og dokumentation til nye måder at løse opgaver på.

- Derfor er www.grundfos.dk både en faktabank og en inspirationskilde, hvor nyheder og cases fylder meget, forklarer Iben Sommer.

Og der er rigtig meget af det hele, så overskuelighed har været et væsentligt parameter i udviklingen af den nye hjemmeside.

- Vi synes, det er lykkedes, men vi ser frem til dialogen med brugerne. Derfor håber vi også, at brugerne vil benytte sig af feedback-knappen, som er i nederste højre hjørne på alle sider. For det er vigtigt, at vi hele tiden optimerer og udvikler hjemmesiden som et værktøj, hvor indholdet afspejler det marked, vi bevæger os i, slutter teamlederen.

-tibu

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi