Den skulpturelle fornyelse løftes i weekenden ind i parken
26-01-2012
CG Jensen vandt totalentreprisen i kraft af erfaring fra flere komplekse stålopgaver.
Natten mellem fredag og lørdag, den 27-28. januar ankommer en 35 meter lang stålbro med lastbil til Fælledparken, og lørdag formiddag løfter entreprenøren CG Jensen broen på plads på de betonfundamenter, som entreprenøren allerede har støbt.
Broen er en skulpturel del af fornyelsen af Fælledparken og vil give københavnerne en ny mulighed for at opleve naturen midt i byen og en ny løberute på joggingturen i parken.
Broen er tegnet af MLRP arkitekter i en svag bue, der tegner sig skulpturelt mod vandet og parken. Belægningen er i accetyleret træ (Accoya), og rækværket er udført i bøjet stangstål med et flot gittermønster.
-Broen løftes ind i ét stykke af Danmarks største mobilkran. Den har en løftekapacitet på 500 tons og kan på afstand løfte broens 33 tons ind uden at skade parkmiljøet, siger divisionschef for CG Jensens stålafdeling, Henrik Berg og tilføjer:
-CG Jensen har detailprojekteret og bygget broen i stål. Totalentreprisen betyder, at vi har tilført konstruktionen vores stålekspertise og optimeret projektet både økonomisk og udførelsesmæssigt.
Speciel stålkompetence påkrævet
-Kravene til erfaring og kompetencer betød, at kun to entreprenører blev prækvalificeret, siger byggeleder Steen Gericke, Københavns Kommune og tilføjer:
-Det skyldes nok, at vi udbød opgaven som en totalentreprise, og der er ikke så mange, der magter at detailprojektere og producere i stål. Men CG Jensen er nok vant til det og har udført flere andre stålbroer for Københavns Kommune.
Inden for disse rammer blev opgaven vundet af CG Jensen på den laveste pris.
-Da Fælledparken er fredet, har vi haft en arkitekt til at skabe en bro, der æstetisk og synsmæssigt falder ind i parkens landskab. Entreprenøren har med deres erfaring og viden detailprojekteret og dimensioneret konstruktionen, så resultatet bliver som MLRP arkitekter har designet, siger Steen Gericke.
Af praktiske grunde udførte CG Jensen allerede i september den første del af projektet med at grave ud og støbe de to betonfundamenter, som broen skal hvile på i hver side af søen.
-Fælledparken er et svært sted at udføre så store og tunge arbejder, påpeger Henrik Berg og fortsætter:
-Underlaget er blødt, og vi har fravalgt at anvende tunge maskiner. I stedet har vi tilrettelagt arbejdet med lettere maskiner og små materialemængder
- Det sidste store løft, hvor broen skal ind i ét stykke, er undtagelsen.
-For at optimere har vi tænkt forud på alle dele af produktionen, transporten og montagen. Transportskader på stålkonstruktionen og overfladebehandlingen er normalt en risiko, men det er der også taget højde for. Broen er monteret med nogle specielle vugger, vi har udviklet til sikker transport, slutter Henrik Berg.
Stålbroen er bygget af en af CG Jensens leverandører af stålkonstruktioner i Polen, der er konkurrencedygtig på selve stålproduktionen. Herfra transporteres broen i ét stykke med specialtransport ad landevejen via Jylland og Fyn til København. Med sine 35 meters længde er broen lang, men mindre end de vindmøllevinger som transporteres næsten dagligt på danske veje.
-tibu
Vinduer, døre, trapper og kviste
Læs marts 2026 udgaven her
Tysk kvalitets siden 1860!
Miljøsanering, PCB, asbest, skimmel mm.
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Tagdækkernes faldsikringssystem
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Nedbrydning og Miljøsanering
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi