UgensErhverv.dk

Betalingsringen betyder længere transporttid

Det kollektive trafiksystem ikke kan konkurrere med bilen. Derfor bør man satse på en udbygning af den kollektive trafik, før man overvejer en betalingsring, mener Dansk Byggeri

23-01-2012

Et lille pusterum på vej til arbejde er ikke en luksus, der er forbeholdt DSBs pensionerede Harry og andre pendlere, som benytter den offentlige transport. Også bilpendlere kan med god ro og varme i sæderne, læse nyheder eller synge om kap med radioen, når de holder i kø i den tidlige myldretid på vej til København.

På trods af køens tomgang, kommer bilerne nemlig i de fleste tilfælde frem før den offentlige trafik. Det viser nye beregninger fra Dansk Byggeri.

Og det er problematisk, hvis man med en betalingsring vil have, at bilisterne kvitter bilen til fordel for den kollektive trafik. For som det ser ud i dag, kommer det til at koste lige fra et par minutter og op til en time om dagen.

- Vores beregninger viser, at forudsætningerne for en betalingsring ikke er på plads. Som det ser ud i dag, er den kollektive trafik ikke et reelt alternativ til biltrafikken. Hvis betalingsringen skal få folk til at lade bilen stå, må vi i gang med en ambitiøs modernisering og udbygning af den kollektive transport. Virker det ikke, så kan vi tale om betalingsring, siger Lea Stentoft, erhvervspolitisk konsulent i Dansk Byggeri.

Fortsættes ...
Vi skal med andre ord satse på at prioritere investeringer og tiltag, som kan få den kollektive trafik op på et konkurrencedygtigt niveau. Ellers bliver betalingsringen bare endnu en uundgåelig udgift uden et reelt alternativ.

- Vi skal have visioner om at skabe et førsteklasses kollektivt trafiksystem, som gør kollektiv transport til et konkurrencedygtigt og attraktivt alternativ til bilen. Det vil helt sikkert give bedre plads til især nødvendig erhvervskørsel i den centrale by, og mon ikke det i sidste ende vil gøre en betalingsring overflødig, siger Lea Stentoft.

Dansk Byggeri peger videre på, at en effektiv løsning af flaskehalse i København – udover en udbygning af den kollektive trafik – også bør indebære en realisering af en havnetunnel mellem Nordhavn og Amager frem til Amagermotorvejen, så en stor del af trafikken ville blive ledt uden om centrum.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi