UgensErhverv.dk

NCC lægger ny fjernvarme til Værløse

NCC Construction skal anlægge over otte kilometer ny fjernvarmeledning fra Bagsværd til Værløse for I/S Vestforbrænding

23-01-2012

NCC vandt for nyligt licitationen som hovedentreprenør til 37 mio. kroner og fra denne uge og frem til oktober skal de etablere sammenlagt over seks en halv kilometer hovedledning og halvanden kilometer stikledninger.

Ordren indebærer en delvis detailprojektering af projektet, som det rådgivende ingeniørfirma NIRAS får ansvaret for. Desuden indgår Brøndum A/S som underentreprenør på rørarbejder, og Østergaard A/S står for gennempresning ved jernbanen. Flere styrede underboringer i projektet udfører NCC med eget mandskab.

- Det er en spændende opgave, og en af den slags, som NCC har stor erfaring med, forklarer projektleder Kurt Germansen. Han har flere gange før arbejdet sammen med I/S Vestforbrænding og deres bygherrerådgiver Rambøll og fremhæver tilliden mellem bygherre og entreprenør som afgørende for et godt resultat.

- Der er mange udfordringer undervejs – både gennempresninger og boringer – så det er en stor fordel, at vi kender hinanden. Det skaber ro omkring arbejdsplanen og skulle der opstå problemer, så kan vi løse dem i fællesskab.

NCC Construction er specialister i anlæg, udskiftning og renovering af alle former for forsyningsledninger som fx gas, vand, fjernvarme, kabel- og ledningsarbejder. Flere steder i København er NCC i gang med sådanne arbejder, herunder også forberedelse til det kommende metroarbejde.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør