UgensErhverv.dk

Busser kommer til at køre på hullede veje

Danske Anlægsentreprenører advarer politikerne mod at drosle ned for den aftalte genopretning af statsvejene for at få råd til investeringer i kollektiv trafik

20-01-2012

Danske Anlægsentreprenører advarer politikerne mod at drosle ned for den aftalte genopretning af statsvejene for at få råd til investeringer i kollektiv trafik i forbindelse med den københavnske betalingsring.

I stedet opfordrer branchefællesskabet til, at der indgås en flerårig aftale, som kan sikre de milliardbesparelser, der vil være ved at indhente vedligeholdelsesefterslæbet

For to år siden besluttede politikerne i forbindelse med finanslovsforhandlingerne at gennemføre første del af en 10-års plan for genopretningen af statsvejenes tilstand, da det er påvist, at det vil kunne give en gevinst på 2,8 mia. kr.

- Det var opløftende, da eksperterne fra Vejdirektoratet overbeviste politikerne om det fornuftige i at indhente vedligeholdelsesefterslæbet på statsvejene. Den politiske aftale dækkede kun de første fire år af perioden, og nu ser det desværre ud til, at politikerne er ved at nedprioritere indsatsen, siger branchedirektør Niels Nielsen fra Danske Anlægsentreprenører, der er et branchefællesskab i Dansk Byggeri.

Fortsættes ...
I 2011 var der afsat 2 mia. kr. til drift og vedligeholdelse af statsvejene. I finanslovsaftalen for 2012 falder dette beløb i 2012 med 30 % og faldet fortsætter i de kommende år, så det allerede i 2014 ligger 65 % under niveauet for 2011.

- Politikerne taler nu om at optage milliardstore lån til forbedring af den kollektive trafik for at få befolkningens accept af en københavnsk betalingsring, men det er helt paradoksalt, hvis man sender flere busser ud på de veje som vil få flere og flere huller på grund af manglende vedligeholdelse, siger Niels Nielsen.

- Man er naturligvis altid bange for, at politikerne ikke holder fast i gode planer, der kan spare samfundet for milliarder. Det er derfor også en klar advarselslampe, når finanslovsaftalen for 2012 har dramatisk mindre beløb til drift og vedligeholdelse af veje i de kommende år, siger Niels Nielsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør