Der er indkøbt fem nye supersværvægtere med otte tons løftekapacitet og totalrenoveret en række fem tons arbejdsplatforme
19-01-2012
Ligesom indenfor andre områder stiger kundernes krav til kapacitet, og der følger VMC Pitzner med og har fordoblet flåden af de helt store SC8000 arbejdsplatforme, som er velegnede til eksempelvis murerarbejde.
- VMC Pitzner har i dag den absolut mest moderne flåde af arbejdsplatforme i landet – hvilket gerne skulle effektivisere vores kunders arbejde betydeligt. Vi havde i forvejen mange af de store SC8000 arbejdsplatforme, og vi oplever en stigende efterspørgsel, fordi mange byggevirksomheder ser fordelene ved at udføre murearbejde fra arbejdsplatforme frem for stillads. Ved murerarbejde i større målestok skal der være stor kapacitet på arbejdsplatformene, så murerne kan have tilstrækkeligt mange materialer med op, siger Per Hemmingsen fra VMC Pitzners afdeling for arbejdsplatforme og hejs.
Den største efterspørgsel efter arbejdsplatforme er dog fortsat i fem tons klassen, og derfor har VMC Pitzner valgt at få totalrenoveret en række af sine SC 5000 platforme.
Fortsættes ...
- SC 5000 er en stor maskine, som har kapacitet til langt de fleste opgaver, og derfor har vi de fleste udlejninger i denne kategori. Vi havde en række SC 5000 arbejdsplatforme, som teknisk fungerede fint, men som har været meget ude på opgaver. Derfor valgte vi at få foretaget en total fabriksrenovering med gennemgang af alle funktioner og galvanisering, så de fremstår fuldstændigt som nye, fortæller Per Hemmingsen.
I forbindelse med oprustningen af flåden af arbejdsplatforme, har VMC Pitzner afhændet sine SC4000 platforme, som dels var udtjente og dels har for begrænset kapacitet til de opgaver, som kunderne ønsker at løse fra arbejdsplatforme i dag.
- Den store fordel ved arbejdsplatforme er jo fleksibiliteten og effektiviteten, og derfor ønskerne kunderne løsninger, hvor de kan håndtere mange typer arbejdsopgaver, og vi oplever også, at flere entreprenører på samme byggeri anvender samme arbejdsplatforme. Så er det praktisk, at vi leverer arbejdsplatforme, som har den nødvendige kapacitet til alle de forskellige opgaver i løbet af byggeperioden, siger Per Hemmingsen.
- mir
Dansk importør af Bobcat
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Online leasing af varebiler med ét klik.
Nedbrydning og Miljøsanering
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Vinduer, døre, trapper og kviste
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør