UgensErhverv.dk

Ny HFB med 10 % flere producenter og produkter

En ny udgave af Håndbog for Bygningsindustrien, HFB, er på gaden som supplement til den netbaserede produktdatabase

16-01-2012

I disse dage udkommer den seneste, dugfriske ’grønne bibel’, Håndbog for Bygningsindustrien, HFB. Denne gang er opslagsværket endnu mere omfattende end sidste år. På trods af krisen er hele 10 % flere producenter og produkter repræsenteret denne gang:

- Mange producenter kan godt se, at de får meget for pengene ved at være med i HFB. Når brugerne i disse dage får bogen ind ad døren, får de nemlig et grundigt gennemarbejdet opslagsværk, hvor produktinformationerne er seriøse og nemme at sammenligne i et ellers meget diffust og svært gennemskueligt marked for byggevarer, og det er en fordel for alle, siger Ole Permin, afdelingschef i Byggecentrum, der understreger, at det trykte katalog er et supplement til den omfattende, netbaserede produktdatabase, som alle kan tilgå gratis på hfb.dk.

Hurtigere end Google
På hfb.dk kan man hurtigt søge den produktgruppe frem, som man har brug for og få et godt overblik over relevante produkter og leverandører. Mange henter relevante produktsider direkte ind i eventuelle bilagsmaterialer i forbindelse med et projekt:

- Jeg bruger HFB til flere ting. Først og fremmest er det et rigtig godt sted at finde ligestillede produkter og producenter, så vi ikke altid bruger, det vi ’plejer’. Typisk er det meget hurtigere og nemmere at finde ligestillede produkter i HFB, end hvis man f.eks. søger i Google, og så får man også dem med, som man netop aldrig finder i Google, fordi de mere ’ukendte’ typisk ligger lavt på resultatlisten. Derudover bruger jeg opslagsstoffet en hel del – herunder ikke mindst rumbehov, siger Andreas Herborg Nielsen, 3 x Nielsen, der udelukkende bruger HFB på nettet.

Bogen er ikke ’død’
Selvom de fleste brugere primært søger produkter på hfb.dk, fungerer den trykte bog som et godt supplement:

- Jeg er glad for den trykte bog, som jeg bruger parallelt med skærmen. For mig kan det være irriterende at søge i Google. Hvis jeg f.eks. søger efter en dør, så gider jeg ikke have en million hits, hvoraf jeg alligevel kun orker at se på de første par stykker. Produktet findes jo som regel i HFB, så det kan være mere overskueligt, siger arkitekt M.A.A. hos Vilhelm Lauritsen Arkitekter, Monica Thon, der arbejder med restaurering af gamle bygninger og derfor tit har brug for noget af opslagsstoffet i HFB – bl.a. omsætningstabellen mellem tommer og fod og fortegnelsen over rumbehov:

- Det er selvfølgelig en gammel vane, at jeg bruger HFB. Jeg har brugt den i 30 år. Men hvis ikke jeg fandt det, jeg søgte, så ville jeg jo ikke blive ved med at bruge den, afrunder Monica Thon.

Om Håndbog for Bygningsindustrien:
HFB er udkommet siden 1931
Byggecentrum købte HFB i september 2007
HFB er gratis på nettet – se mere på www.hfb.dk
HFB 2011-12 (bogen) kan bestilles hos Byggecentrum Boghandel for et ekspeditionsgebyr på kr. 152,-

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi