UgensErhverv.dk
Hvem er Danmarks skarpeste lærling?Nicolai M. Asmussen repræsenterede Danmark ved Wor

Hvem er Danmarks skarpeste lærling?

DM i Skills går i gang om 14 dage. 200 unge skal dyste i 35 fag om at blive Danmarks bedste inden for deres fag. Vinderne kvalificerer sig til VM i Skills

12-01-2012

Landets dygtigste lærlinge og elever dyster 26.-28. januar 2012 i Odense Congress Center om titlen som Danmarksmester ved DM i Skills - Danmarksmesterskabet for erhvervsuddannelser. De unge konkurrencedeltagere er udtaget ved først et lokalt mesterskab på deres erhvervsskole og herefter en regional konkurrence.

Mesterskabet giver de unge chancen for at vise deres talenter. Det er desuden med til at skærpe deres faglige niveau og vise omverdenen - heriblandt grundskoleelever - erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.

Konkurrence- og demonstrationsfag
DM i Skills blev afholdt første gang januar 2011. Her deltog 36 fag - størstedelen af dem var med som konkurrencefag, mens en mindre gruppe af fag var med som demonstrationsfag. Alt i alt var knap 200 unge fra erhvervsskolerne med.

I årets DM i Skills deltager elever og lærlinge fra 27 forskellige fag, bl.a. murer, tømrer, bygningssnedker, vvs- og energispecialist, bygningsmaler, anlægsstruktør, bygningsstruktør, elektriker, teknisk isolatør og flisemurer. Fra de otte demonstrationsfag deltager bl.a. anlægsgartner og stukkatør.







Stafet for 9. klasserne
Som sidste år vil der sideløbende med mesterskabet være en stafet for en række 9. klasser fra Region Syddanmark. Tanken med denne konkurrence er at gøre de besøgende grundskoleelever til aktive deltagere i stedet for passive modtagere. Stafetten for 9. klasser finder sted fredag den 27. januar.

BAR Bygge & Anlæg afholder desuden DM i Arbejdsmiljø for byggefagene sideløbende med DM i Skills.

Konkurrencerne er åbne for alle interesserede, og der er gratis adgang. I 2011 besøgte 14.500 mennesker mesterskabet.

-los

Bag DM i Skills står organisationen SkillsDenmark, der i en årrække har sendt unge elever fra erhvervsuddannelserne til WorldSkills - VM for erhvervsuddannelser. Sidst der var WorldSkills, var i London i 2011, hvor det danske landshold klarede sig historisk godt og vandt hele to guldmedaljer, en sølvmedalje og fem Medallion of Excellence.

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 46/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør