UgensErhverv.dk

Varmeregningen kan eksplodere de næste ti år

De 622.157 danskere, der bruger olie eller gas til at opvarme deres bolig, skal forberede sig på, at varmeregningen vil stige markant over de næste 10 år

10-01-2012

Det er den samlede konsekvensen af regeringens forslag ’Vores Energi’ og energipriser, der vil stige markant over de næste ti år, vurderer installatørernes organisation, Tekniq.

- Der venter familien Danmark nogle kraftige stigninger på varmeregningen, fordi stigende energipriser simpelthen vil presse varmeregningen voldsomt i vejret, siger administrerende direktør i Tekniq, Niels Jørgen Hansen.

I regeringens beregninger er der kun fokuseret på de afgifter, som regeringen vil indføre. Men energipriserne står i forvejen overfor stigninger. Stigninger som Tekniq har udregnet baseret på tal fra Energistyrelsen og det Internationale Energi Agentur (IEA) - altså samme tal som Energistyrelsen selv bruger i deres beregninger.

Der vil generelt være stigninger på vej på alle energiformer, men det er olie- og gaskunder, der vil opleve de største stigninger, ligesom det kun er her, der foreligger så præcise fremskrivninger, at det er muligt at forudsige udgiften relativt præcist.

Store stigninger
Konkret vil en familie med et parcelhus på 130 m2 med et kondenserende oliefyr vil f.eks. opleve en stigning i varmeregningen på hele 4.623 kr. om året svarende til en stigning på over 17 pct., mens en familie med et 180 m2 stort hus vil skulle punge ud med 5.638 kr. ekstra. Med regeringens energiforslag, som blandt andet indebærer øgede afgifter til opvarmning og nettariffer, stiger udgiften med yderligere ca. 2.000 kr. om året, hvilket bringer den samlede stigning op på over 30 pct.

Har familierne i stedet gasfyr, vil varmeregningen stige med 2.730 kr. for familien i det mindre parcelhus, men familien i det større vil opleve en stigning på 3.366 kr. om året - svarende til en stigning på 16,5 pct. Med regeringens energiforslag bliver stigningen i varmeregningen på hele 28 pct. for det mindre parcelhus og 26 pct. for det større.

Glemmer stigende energipriser
Tekniq vurderer, at organisationens beregninger viser et mere retvisende billede end det, regeringen har fremlagt i sit oplæg til energiaftale, kaldet ’Vores Energi’. Ifølge udspillet vil den enkelte parcelhusejer kun opleve en beskeden stigning i varmeregningen.

Regeringen skriver således: ’For parcelhuset på 130 m2 bliver den samlede ekstra regning i 2.020 på 2.300 kr. årligt. Familien i parcelhuset på 180 m2 vil i udgangspunktet få en større ekstraregning som følge af energiudspillet, nemlig på ca. 3.100 kr. årligt’.

- Det er rigtigt, at regeringens forslag isoleret set kun vil øge el- og varmeregningen med henholdsvis 2.300 og 3.100 kr. årligt. Men regeringen glemmer altså at fortælle danskerne, at de kan forvente en betydelig stigning i varmeregningen på grund af stigende energipriser, siger Niels Jørgen Hansen og fortsætter:

- I stedet for at nedtone stigningen i den fremtidige energiregning for husholdningerne, er det vigtigt at fortælle den fulde sandhed. Energiregningen vil vokse dramatisk i de kommende år - med eller uden nye afgifter. Og den sikreste vej til at tage toppen af stigningen i varme- og elregningen er, hvis den enkelte boligejer allerede nu enten energieffektiviserer sin bolig eller omlægger sin varmeforsyning fra fossile brændstoffer (olie eller gas) til vedvarende energi i form af solvarme eller en varmepumpe.


Ønsker fradrag eller tilskud
Han mener, at Folketingets partier i forbindelse med den kommende energiaftale bør gøre det endnu mere interessant for boligejerne at energirenovere. Blandt andet ved at indrette den kommende grønne tilskudspulje, så der også kan gives tilskud til materialer.

- Undersøgelser foretaget blandt vore medlemmer viser, at danskernes investeringshorisont, når det kommer til energiforbedringer i boligen, er omkring fem år. Bliver tilbagebetalingstiderne meget længere, så afholder folk sig fra at foretage de nødvendige investeringer. Derfor er det helt afgørende - hvis vi vil have danskerne til at omlægge til vedvarende energi - at vi i form af fradrag eller tilskud fra samfundets side bidrager til at gøre investeringen mere rentabel hurtigere, siger Niels Jørgen Hansen.

Forudsætning for beregningerne: Beregningerne er foretaget med udgangspunkt i IEA’s World Energy Outlook 2010, Energitilsynets el- og gasprisliste samt foreningens Energi og Olieforums opgørelse over olieprisen. Der er regnet på to husstørrelse, et på 140 m2 og et på 180 m2. Byggeår for begge huse er 1970, og de er normalt isoleret. Husholdningerne består af 4 personer.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi