2011 endte med 774 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det er et fald på 231 virksomheder i forhold til 2010
09-01-2012
I december måned var der 64 konkurser i bygge- og anlægsbranchen. Det bringer antallet af konkurser i 2011 op på 774. Det er 231 færre konkurser end i 2010 eller et fald på 23 procent. Det er dog stadig mere end dobbelt så mange konkurser, som på et normalt år.
- Og optimismen er ikke vendt tilbage. Vi forventer, at antallet af konkurser vil være forholdsvis uforandret i 2012, og vi vil derfor se i omegnen af 750 konkurser i bygge- og anlægsbranchen i indeværende år, siger chefkonsulent Andreas Fernstrøm.
Dobbelt så mange konkurser som normalt
Isoleret set er et fald på 23 procent en meget positiv udvikling, men set med de historiske briller på, var antallet af konkurser i 2011 meget højt. Bortset fra 2009 og 2010, er der aldrig tidligere set flere konkurser i branchen end i 2011, og ifølge Andreas Fernstrøm har der sidste år været dobbelt så mange konkurser end i et normalt år, hvor der er i omegnen af 350 konkurser i branchen.
- De færre konkurser i 2011 end i 2010 er et tegn på flere ting. I de forgangne år er der sket en stor oprydning i branchen, hvor de mest udsatte virksomheder er gået konkurs. Samtidig er den markante tilbagegang i branchen stoppet, og i grove træk forventes der ikke store tilbagefald i omsætningen i det kommende stykke tid, vurderer Andreas Fernstrøm.
Intens konkurrence
Han understreger, at omsætningen i branchen er på et lavt niveau, konkurrencen er benhård om opgaverne og kreditsituationen er ekstrem stram. Det betyder, at der desværre stadig er virksomheder, der må dreje nøglen om.
- Da konkurrencen vil være lige så intens i 2012, omsætningen på samme niveau og kreditmulighederne om muligt mere begrænsede end i 2011, forventer vi, at denne udvikling fortsætter, og at antallet af konkurser vil holde sig i omegnen af 60 til 65 konkurser om måneden. Det betyder, at vi ender på ca. 750 konkurser i hele 2012 i bygge- og anlægsbranchen.
-los
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Når toppen skal nåes
Vinduer, døre, trapper og kviste
Læs september 2026 udgaven her
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning og Miljøsanering
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør