Hvis regeringens storstilede energipulje skal have den ønskede effekt, skal boligejerne kunne få op mod 10.000 kroner i tilskud til energirenoveringer
09-01-2012
Sådan er udmeldingen fra Dansk Byggeri, der bliver bakket op af Energihjem.dk, der formidler energirigtige renoveringsopgaver i Danmark. For selv om regeringen og oppositionen endnu ikke er nået til enighed om en ny, storstilet energipakke, der blandt andet skal skabe grønne jobs og sætte skub i energirigtige renoveringer, har der været stor debat om de elementer, som pakken skal indeholde.
Et af elementerne er en grøn tilskudsordning, også kaldet energipuljen, der skal give et tilskud til boligejere, der foretager energirenoveringer. Det er uvist, hvor stort tilskuddet bliver, men skal puljen opnå den ønskede effekt, skal beløbet være på flere tusinde kroner.
- 10.000 kroner i tilskud pr. husstand er nødvendigt, hvis puljen skal blive tilstrækkelig attraktiv at søge som husejer. Alligevel er energipuljens samlede beløb på én milliard kroner med stor sandsynlighed ikke tilstrækkelig, når vi for eksempel ser på, hvor mange der søgte om tilskud gennem renoveringspuljen fra 2009, siger erhvervspolitisk afdelingschef hos Dansk Byggeri Torben Liborius til Energihjem.dk.
33 % flere isoleringsopgaver
Hos Energihjem.dk, der blandt andet formidler arbejdsopgaver i form af energirenoveringer mellem danske boligejere og leverandører, har man i 2011 oplevet en markant vækst i tilgangen af energirenoveringsopgaver såsom solceller, jordvarmeanlæg og energirigtige vinduer. Hvis at denne tendens skal fortsætte i 2012, kræver det et ambitiøst tilskud til husejerne, lyder det fra kommunikationschef hos Energihjem.dk Michael Müller.
- Vi kan se, at efterspørgslen på grønne løsninger er i vækst. Alene i 2011 steg antallet af vores isoleringsopgaver med 33 procent i forhold til 2010. Derfor er det nødvendigt med et tilstrækkeligt stort tilskud til energirenoveringer for at fastholde denne vækst. Det handler ikke om puljens samlede beløb, men i stedet om hvor stort et tilskud, man kan opnå, og her er 10.000 kroner et fornuftigt bud.
I alt er der afsat 500 millioner kroner til energirenoveringer i 2013 og et tilsvarende beløb i 2014. Regeringens hensigt er at skubbe gang i energirenoveringer blandt landets boligejere.
-los
Energihjem.dk er drevet af AB Gruppen A/S, der driver nogle af Danmarks største boligsider, herunder Andelsportal.dk og Ejerportal.dk. Energihjem.dk har specialiseret sig i at hjælpe danske husejere til grønne energiløsninger, og skriver samtidig om energi- og klimaområdet. AB Gruppen A/S driver derudover 3byggetilbud.dk, der formidler håndværker- og byggeopgaver til hele Danmark.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Vinduer, døre, trapper og kviste
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Magasin om bæredygtighed i byggebranchen
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi