UgensErhverv.dk
Stor kampagne skal skaffe jobs og lærepladserHjemmesiden www.sliptalenterneloes.dk skal være me

Stor kampagne skal skaffe jobs og lærepladser

Ungekampagnen ’Slip de unge talenter løs – for fremtidens skyld’ sætter fokus på de godt 40.000 unge i Østdanmark, som står uden job

09-01-2012

Baggrunden for kampagnen, der skydes i gang i morgen tirsdag d. 10. januar, er, at manglen på faglært arbejdskraft i de kommende år vil stige voldsomt, samtidig med at det vurderes, at antallet af unge uden en uddannelse vil nå kritiske højder.

Målet med kampagnen er på den ene side at sætte fokus på problemet og
opfordre private virksomheder til at tage de unge talenter ind i uddannelse og
job - og på den anden side at inspirere de unge til at finde ind til det, de brænder
for, nemlig deres talent, og bruge det på en uddannelse og i et job.

Virksomhederne har en nøglerolle i forhold til at få de unge til at gennemføre en uddannelse eller komme i gang med et job. Derfor vil ca. 30.000 virksomheder i
løbet af kampagnen blive kontaktet med en direct mail og opfordring fra borgmesteren til at stille job og lærepladser mv. til rådighed. Ca. 2.600 virksomheder vil blive besøgt.

- Vi står med en stor udfordring. Mange unge får ingen uddannelse ud over folkeskolens 9. klasse. Vi ved, at uddannelse for de unge er den bedste vej til varig beskæftigelse og fast tilknytning til arbejdsmarkedet. Og vi ved, at virksomhederne fremover vil efterspørge personer med en faglært eller en videregående uddannelse, forklarer vicedirektør for beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland, Merete Bingen-Jakobsen.

En investering i fremtidens arbejdskraft
Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland gennemfører kampagnen sammen med 41 jobcentre i første kvartal af 2012. De skal ud og besøge de mange virksomheder, for virksomhederne har ifølge Merete Bingen-Jakobsen en aktiv rolle i, at de unge får kendskab til arbejdsmarkedet.

- For unge uden uddannelse gælder det om, at de ser mulighederne og derigennem kan foretage et kvalificeret valg af uddannelse. Unge ledige med en uddannelse, som har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet, har brug for at komme ud og prøve deres kvalifikationer af f.eks. i et løntilskudsjob, så de kvalificerer sig til et fast job, siger hun og fortsætter:

- Vi vil gerne gøre virksomhederne opmærksomme på de unges ressourcer og motivere de unge til at satse på uddannelse og være aktive i deres jobsøgning, hvis de har en uddannelse. Ved at ansætte en ung i en lære-/praktikplads kan virksomheden være med til at investere i uddannelse af fremtidens arbejdskraft.


Flere unge skal i gang med en uddannelse
Også beskæftigelsesminister Mette Frederiksen hilser den kommende ungekampagne i Østdanmark velkommen.

- Virksomhederne skal have øjnene op for alle de nyuddannede unge, som står
på spring for at gøre en indsats og vise, hvor mange kompetencer de har fået gennem deres uddannelse. De ufaglærte unge skal vide, at de kan få den rigtige
hjælp til at blive klar til en uddannelse, siger hun.

Mette Frederiksen håber, kampagnen kan vise virksomhederne, at det er nødvendigt at tage et ansvar for uddannelsen af vores unge.

- Virksomhederne skal have øjnene op for de mange unge talenter, der er fyldt med kompetencer, men som endnu ikke har haft mulighed for at vise det på arbejdsmarkedet. Det er mit håb, at flere unge kommer i gang med en uddannelse, slutter ministeren.

Hjemmesider og busture
På kampagnens hjemmeside www.sliptalenterneloes.dk kan man fra d. 10. januar bl.a. se små film med unge, der har fundet deres talenter, fået en læreplads og er kommet videre i livet.

Her kan man også finde køreplanen for ’Unge møder virksomheder’-bussen, der kører rundt til forskellige virksomheder i Østdanmark for at skabe en ny og anderledes dialog mellem unge uddannelses- og arbejdssøgende og arbejdsgiver. Her får de unge lejlighed til at komme ud til virksomheder og møde evt. nye arbejdsgivere face-to-face og se virksomheden an.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi