UgensErhverv.dk

Anklager mod VKR Holding var grundløse

Der er nu sat punktum for den såkaldte Divine sag mod VKR Holding med ordlyden: Der er ikke begået noget strafbart

06-01-2012

På baggrund af gentagne klager fra Tom Lisborg fra Divine Business Solutions, som har rejst sagen, har Rigsadvokaten behandlet sagen igen med enslydende konklusion: Der er ingen i VKR Holdings virksomheder, der har begået noget strafbart i Divine sagen.

Samtidig understreges det at afgørelsen er endelig, og at der ikke kan klages over den.

Da VKR Holding i februar 2009 fik kendskab til anklagerne fra Divine Business Solutions, gik de på 11 overtrædelser af straffeloven. De meget alvorlige anklager har dog alle været grundløse, og der har ikke været nogen i VKR Holdings virksomheder, der har været sigtet i sagen.

Sagen kort
Sagen begynder i 2007, hvor ?Tom Lisborg fra IT-virksomheden Divine Business Solutions (DBS) hævder sig bedraget af sin tidligere kompagnon/IT programmør i en sag fra 2006 om udviklingen af et nyt IT-system for VKR-virksomheden General Solar Systems (GSS).

GSS har i 2007 betalt cirka 20 millioner kr. for den software Divine Business Solutions leverer, og GSS har ifølge kontrakten fuld brugs-, ændrings- og udviklingsret samt ejendomsretten til den færdigudviklede produktkonfiguration

I 2007 politianmelder Tom Lisborg den tidligere kompagnon for en række strafbare forhold. I august og september 2008 politianmelder Tom Lisborg desuden fire navngivne personer fra GSS samt VKR Holding for medvirken til en række strafbare handlinger, herunder krænkelse af ophavsretsloven og markedsføringsloven, datatyveri, tyveri, brugstyveri, hærværk, hæleri, bedrageri, dokumentfalsk og underslæb.




Anmeldelserne udvides i april 2009 så de i alt omfatter overtrædelse af 11 bestemmelser i straffeloven

Den politimæssige efterforskning blev afsluttet 16. september 2009, hvor Bagmandspolitiet (SØK) konkluderer, at VKR Holding og GSS ikke har medvirket til de strafbare handlinger, som Tom Lisborg politianmeldelse gik på.

Efterfølgende har Tom Lisborg klaget til Rigsadvokaten over SØK’s afgørelser i flere omgange, senest SØK&s afgørelse den 1. marts 2010, hvor SØK gentager, at der ikke er grundlag for videre efterforskning af sagen.

Tom Lisborg fra Divine Business Solutions anlagde inden forældelsesfristen den 1. januar 2011 også en civilretlig sag mod sin tidligere partner samt selskaberne General Solar Systems GmbH (GSS), SolarCap A/S og VKR Holding A/S.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling