Efter 29 år som selvstændig bliver P.E. Kristensen A/S en del af Kranexpressen. De nye ejere glæder sig over den bredere kranpark
05-01-2012
P.E. Kristensens lastbilkraner i Roskilde bliver fremover en del af en større og bredere kranpark i en fusioneret kranvirksomhed, der får navn efter køberen, Kranexpressen A/S, som fremdeles har hjemadresse i Fløng. Med de 10 kilometer mod nordøst fra Øde Hastrup Vej flytter også alle firmaets erfarne chauffører og den hidtidige ejer Poul Erik Kristensen.
- De to firmaer passer perfekt til hinanden. Sammen kan vi tilbyde kunderne det fulde kranprogram, så vi kan løse stort set alle typer af løfte-, bakse- og transportopgaver. Man kan med andre ord sige, at vi sammen har udvidet menukortet, forklarer direktør Lars Ebbesen hos det hidtidige Kranexpressen A/S, der ligesom Poul Erik Kristensen har mere end 30 års erfaring i branchen.
Poul Erik Kristensen fortsætter sit arbejde som kørselsleder i det nye Kranexpressen og glæder sig til fortsat at passe sine hidtidige kunder.
Vanskeligere løft
Lars Ebbesen, der fortsætter som direktør i den nye, større virksomhed, påpeger, at Kranexpressen med sine mobilkraner hidtil har fokuseret på de tungere blandt løfteopgaverne af f.eks. betonelementer og store stålkonstruktioner.
Den nytilkomne flåde af lastbilkraner viser til gengæld sin styrke på de vægtmæssigt lettere men ofte teknisk vanskelige løft af stilladser, glasvinduer og altaner. Den slags foregår ofte inde i tæt bebyggelse, hvor de pladskrævende mobilkraner har svært ved at komme til.
- Fusionen var helt naturlig. De to firmaer har i mange år samarbejdet og strømlignet sig til hinanden, og nu er tiden rigtig til at hente synergieffekten hjem ved en formaliseret sammenlægning, forklarer Lars Ebbesen.
Mens Kranexpressen har løst 70 procent af sin tungløftsopgaver rundt om i lokalområdet, i København og på Sjælland og Lolland-Falster, har det hidtidige P.E. Kristensen hentet langt størstedelen af sine opgaver hos bl.a. håndværksfirmaerne, der forestår ejendomsrenoveringsarbejdet inde i København.
Til sammen vil den ekspanderende virksomhed nu råde over 11 moderne mobilkraner og 11 lastbilkraner samt godt 30 medarbejdere.
-los
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Dansk importør af Bobcat
Vinduer, døre, trapper og kviste
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Tysk kvalitets siden 1860!
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Nedbrydning og Miljøsanering
Når toppen skal nåes
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør
Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling