UgensErhverv.dk
Danske arkitekter bag kulturelt bykvarter i Norge

Danske arkitekter bag kulturelt bykvarter i Norge

HLA har sammen med norsk landskabsarkitekt vundet den internationale arkitektkonkurrence om at skabe et nyt bykvarter i Trondheims midtby

23-12-2011

Henning Larsen Architects har sammen med den norske landskabsarkitekt Gullik Gulliksen vundet den internationale arkitektkonkurrence om at skabe et nyt bykvarter i Trondheims midtby.

Med et nyt, åbent kontorbyggeri, der bliver et energirigtigt forbillede for offentligt byggeri i Norge, og en ny biograf ved siden af byens teater puster projektet, Leüthens Kulturhave, liv i området. Bygningerne placeres omkring en ny plads, der skaber en fælles identitet for området og et samlingspunkt for nærområdets uddannelses- og kulturinstitutioner.

Enig jury
Det var en enig jury, der valgte Henning Larsen Architects’ forslag som vinder af konkurrencen foran flere danske og norske tegnestuer. Juryen lagde bl.a. vægt på, at vinderforslaget udnytter byggegrundens potentiale i samspil med byen og den omkringliggende bebyggelse.

I dommerbetænkninger står der bl.a.: ”Efter juryens mening er forslagets arkitektoniske hovedgreb meget vellykket (…) Mødepladsen er meget godt placeret og løst. Specielt vellykket er den åbne og fleksible modtagelses- og udstillingssal ved indgangspartiet, som i tæt samspil med pladsen udenfor giver et imødekommende og venligt indtryk.”

Fortsættes ...
Trondheim Kommunes nye hus skal huse 1.000 medarbejdere, udstillingsfaciliteter og mødelokaler til byens kulturelle foreninger. Bygningen fremstår med en naturlig facade og et åbent udtryk, som giver indblik og beriger omgivelserne. Et dynamisk og samlende indre atrium skaber et samspil med de udendørs arealer.

Får masser af lys
- Dagslyset er en af de vigtigste parametre i designet, både mht. bæredygtighed og gode arbejdsforhold, fortæller designdirektør og partner i Henning Larsen Architects, Peer Teglgaard Jeppesen.

- Atriet er udformet med en række forskudte etager, der danner terrasser og balkoner, som er med til at fremme de uformelle møder. Det samlende rum skærper følelsen af fællesskab på tværs af organisationen - og uanset om man er medarbejder eller gæst bidrager man til stemningen i huset.

Projektet er på i alt 39.000 m2 og skal efter planen stå færdigt i løbet af 2015. Henning Larsen Architects har i en årrække arbejdet i Norge. I 1978 stod Trondheims Universitet, Dragvoll, færdigt, og i øjeblikket arbejder tegnestuen med et nyt erhvervsdomicil i Oslo og et nyt universitets- og forskningscampus i Ås lige uden for Oslo.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling