UgensErhverv.dk

Minister vil måle byens puls

Undersøgelse skal vise, hvilke ønsker borgerne har til deres byer, og om det er en god forretning for investorer at bygge grønne, rekreative bymiljøer

22-12-2011

Kan man måle byens puls? Og hvis man kan - kan den så gøres op i kroner og ører?

Det vil miljøminister Ida Auken undersøge for at sikre, at livet i de danske byer fortsat udvikler sig, så byerne bliver mere og mere attraktive for borgerne - også i krisetider.

For hvis man direkte kan påvise en økonomisk gevinst, når man øger kvaliteten i et byområde, så kan man få flere private til at investere i bykvalitet, simpelthen fordi det er en god forretning.

- Alle ved, at det er rart med en grøn park tæt på sin bolig. Men er det så rart, at folk ligefrem køber lejlighed efter, om der er en grøn park i nærheden - eller et museum, eller en station, eller en p-plads? Hvis vi kan påvise, at det kan betale sig for ejendomsselskaber og andre investorer at investere ikke bare i lejligheder, men også i parker, pladser og udsmykning, så ville flere bidrage til at gøre byerne bedre i en fremtid, hvor kommunerne ikke har råd til det hele, siger miljøminister Ida Auken.

Fortsættes ...

Værd i kroner
Undersøgelsen tager udgangspunkt i områderne omkring København og Aarhus. Først vil den afdække borgernes ønsker til deres byer. Dernæst skal den levere kontante beregninger på, hvad disse ønsker er værd i kroner og ører. Og derefter kan kommunerne bruge resultaterne som et redskab i dialogen med fremtidige investorer, entreprenører og andre om byudviklingen.

- København vinder ofte hæder som en af verdens bedste byer at leve i. Det vil være nyttigt at påvise nøjagtigt, hvad der styrker livskvaliteten i byer, og samtidig dokumentere, om det hæver værdien af private investeringer. For så har vi et rigtigt godt grundlag for at tiltrække private bygherrer og investorer - og for at samarbejde med dem om at skabe spændende bymiljøer, siger overborgmester Frank Jensen.

- Med projektet får vi et pejlemærke for, hvad borgerne ønsker sig, og vi får samtidig udviklet en god standard for, hvad bykvalitet og byliv kan bidrage med i kroner og øre. Det er særdeles nyttig viden for både private investorer og kommunerne, når vi står med store byplanmæssige projekter, siger rådmand Laura Hay, Aarhus Kommune.

Undersøgelsen er inspireret af en tilsvarende i Stockholm. Projektet til to millioner kroner udføres af Københavns Universitet i samarbejde med det svenske firma Spacescape.

Bag projektet står også: By&Havn, De Bynære Havnearealer i Aarhus, udviklingsselskabet Kildebjerg Ry A/S, Region Hovedstaden, Københavns, Aarhus, Frederiksberg og Skanderborg Kommune, Ringby kommunerne og De Økonomiske Råds Sekretariat. Naturstyrelsen leder projektet.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling