Det er et skuffende forlig om skat på generationsskifte, mener ejendomsbranchen
22-12-2011
Regeringen har netop indgået aftale med De Konservative om at ændre grænsen for generationsskiftebeskatning. Det skuffer Ejendomsforeningen Danmark, at forliget ikke løser det problem, som foreningen har peget på gennem flere år: At ejendomsvirksomheder som de eneste erhvervsdrivende i landet automatisk betragtes som pengetanke.
Forliget mellem regeringen og De Konservative har forbedret forslaget om at ændre generationsskiftebeskatningen en smule, men for ejendomsbranchen bygger lovgrundlaget fortsat på en myte.
I dag bliver ejendomsvirksomheder helt automatisk ligestillet med investeringer i aktier, obligationer, guld og kontanter, når en ejendomsvirksomhed står over for et generationsskifte.
- Der er grundlæggende set ikke forskel på en ejendomsvirksomhed og en maskinfabrik. De har begge kunder, leverandører og ansatte. Derfor bør ejendomsvirksomheder naturligvis ligestilles med andre erhvervsdrivende som for eksempel industri og landbrug, siger John R. Frederiksen, formand i Ejendomsforeningen Danmark.
Ulogisk forskelsbehandling
Foreningen stiller sig uforstående over for, at ejendomsvirksomheder ikke betragtes som aktive erhvervsvirksomheder.
- Vi ønsker ikke særlige fordele til ejendomsvirksomhederne, men vi har svært ved at forstå, at ejendomsvirksomheder som de eneste aktive erhvervsdrivende skal være udsat for negativ forskelsbehandling i forbindelse med generationsskifte, siger John. R. Frederiksen.
Ejendomsforeningen Danmark har gentagne gange gjort skatteministeren opmærksom på problemstillingen, men intet er sket.
Fortsættes ...
- Det skuffer os, at skatteministeren vælger at fortsætte forskelsbehandlingen. Reglerne for beskatning af generationsskifte hindrer ejendomsvirksomheder i at overleve, når en generation vil give plads til den næste i rækken. Beskatningen er så høj, at de kan blive nødsaget til at lukke, hvis ikke branchen opnår samme vilkår som resten af erhvervslivet, siger John. R. Frederiksen.
- Så må vi kaste håndklædet i ringen
Virksomheder dør
Tonny Henriksen købte i 1980’erne sin første udlejningsejendom og har siden udvidet, så Nybro Ejendomsadministration i dag beskæftiger tre ansatte og har knap 200 lejemål i Københavnsområdet og Lyngby. Han er 53 år og har to børn på 21 og 18 år. Hans ønske er, at børnene skal have muligheden for at overtage hans ejendomsvirksomhed, når han engang vil gå på pension. Men reglerne for generationsskiftebeskatning gør det ikke muligt for børnene at føre deres fars virksomhed videre.
- Denne virksomhed er mit hjerteblod, og jeg vil gerne have muligheden for at give den videre til mine børn. Men på grund af reglerne for generationsskiftebeskatning vil børnene ikke kunne overtage. Så må vi kaste håndklædet i ringen, siger Tonny Henriksen.
Tonny Henriksen vurderer, at hvis virksomheden skal generationsskifte, bliver skattesmækket så stort, at det vil fjerne det økonomiske grundlag for at føre virksomheden videre.
Ejendomsforeningen Danmarks beregninger viser, at et generationsskifte i Nybro Administration vil koste virksomheden 15,4 mio. kroner. Det er et beløb, som er bundet i virksomhedens ejendomme, og dermed ikke kan frigøres uden salg.
Tonny Henriksen stiller sig uforstående over for skattereglernes definition af ejendomsvirksomheder som passiv pengeanbringelse.
- Jeg ser os som en hver anden virksomhed. Tingene skal fungere, som hvis vi var en produktionsvirksomhed. Vi har dagligt dialog og samarbejde med bl.a. lejere og håndværkere. Jeg har aldrig investeret i ejendomme ud fra, at de måske er mere værd i morgen. Det, jeg skal leve af, er at administrere og udvikle ejendommene, siger Tonny Henriksen.
- mir
Vinduer, døre, trapper og kviste
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Lad os gøre det sammen
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Når toppen skal nåes
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger
Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse
Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør
Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling