UgensErhverv.dk

Grønt lys for ny bydel på Grønttorvs-grunden

Københavns Borgerrepræsentation har vedtaget ny lokalplan for Grønttorvs-området i Valby, hvilket åbner for opførelsen af 2000 boliger og 2500 arbejdspladser

20-12-2011

I 2014 flytter Grønttorvet i Valby til Copenhagen Markets – det nye fødevare- og blomstermarked i Høje Taastrup. Det åbner op for opførelsen af et helt nyt bydelsprojekt med arbejdstitlen Christiansberg, som blev lanceret for tre år siden efter en international arkitektkonkurrence og en omfattende dialog med borgergrupper i Valby.

- Vi er rigtig glade for, at udviklingen af Grønttorvs-grunden nu for alvor kan komme i gang. Vi oplever stor interesse fra developere, entreprenører og internationale kapitalfonde, der har ideerne og kun har ventet på Borgerrepræsentationens endelige vedtagelse af lokalplanen. Nu er det 17 ha. store område byggeklart, og vi har sat grunden til salg, siger direktør Torben Flinch, Grønttorvet.

Grønttorvet har allerede indgået en aftale med Arkitektgruppen om at udvikle Torveport-delen af Grønttorvs-grunden med 2500 m² butikker i stueplan 4500 m² boliger oven på samt 2000 m² parkeringskælder.


Afhjælper behovet for boliger i København
København vokser med 1000 borgere om måneden, og alene i Valby ventes befolkningstallet øget med 10.000 personer inden 2025. Når Christiansberg er fuldt udbygget med 2000 nye boliger, kan en betydelig del af de nye Valby-beboere flytte ind her.

Med sin centrale placering i forhold til S-togsnettet og indfaldsvejene til København bliver Christiansberg en attraktiv grøn bydel. Med de planlagte nye stiforbindelser gennem området og under jernbanesporene, bliver Valby-området bundet bedre sammen, og hele området bliver mere attraktivt, vurderer Grønttorvets direktør.

-los

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling