UgensErhverv.dk

Tester danske bæredygtighedsstandarder

Nye danske bæredygtighedsstandarder skal skabe større værdi for dansk byggeri. Otte byggerier tester ordningen som er udviklet af Green Building Council Denmark efter tysk forbillede

16-12-2011

For første gang i Danmark skabes en samlende og stærk bæredygtighedsplatform for hele ejendoms- og byggebranchen. Udover den indlysende fordel for det enkelte byggeri, så giver certificering også mulighed for at benchmarke og dermed forbedre byggeri fremover.

Otte byggerier skal agere prøveklud og bliver de næste 4-5 måneder analyseret efter den dansktilrettede udgave af den tyske ordning DGNB, der er forankret i de europæiske standarder, der er under udarbejdelse i CEN. Samtidig uddannes landets første DGNB Denmark-auditorer, der til foråret vil stå med et eksamensbevis i hånden, som kvalificerer dem til at certificere dansk byggeri fremover.

Bæredygtighed i bred forstand
Bæredygtighed er ledetråden i ordningen, hvis oprindelse er tysk. Det er bæredygtighed i ordets brede forstand, hvor det ikke blot handler om energioptimering og nedsat CO2-udslip, men om hele spektret inden for bæredygtig økonomi, miljø og sociale faktorer.

- Flere undersøgelser peger på, at det ikke blot er en gevinst for miljøet, at byggeriet bliver mere bæredygtigt. Også ejendommenes værdi stiger betragteligt, lejeniveauet er højt og tomgangen lav på de ejendomme, der er optimeret på både miljø, økonomi og sociale aspekter, siger Nikolaj Hertel, bestyrelsesformand i Green Building Council Denmark og adm. direktør, NCC Property Development.

Fortsættes ...
Bliver meget bæredygtigt
De kommende måneders arbejde med at afprøve den nye ordning og analysere de udvalgte bygninger er forberedt i samarbejde med Statens Byggeforskningsinstitut (SBi) og Erhvervs- og Byggestyrelsen.

- Vi har det seneste halve år arbejdet med at tilpasse DGNB til danske forhold, og jeg glæder mig meget til at se det brugt på konkret byggeri, siger Harpa Birgisdottir seniorforsker på SBi, og fortsætter:

- Kravene i DGNB Denmark er på mange områder strengere end eksisterende lovgivning således at certificeret byggeri bliver meget mere bæredygtigt. Dertil sætter DGNB fokus på områder inden for bæredygtighed, der ikke tidligere har været fokus på som for eksempel totaløkonomi af byggeriet og byggematerialernes livscyklus.

Tre af byggerierne er endnu ikke færdige og har således mulighed for at indarbejde de elementer, der skal til for at gøre byggeriet så bæredygtigt som muligt. De resterende fem er færdigbyggede, men har haft stor fokus på energioptimering og materialeforbrug i processen. Nu får de så testet, om bestræbelserne har båret frugt.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi