UgensErhverv.dk

Danske hjem bugner af håndværkerfejl

Private hjem er spækket med uautoriseret arbejde, hvilket både betyder dyre reparationsregninger og store sikkerhedsrisici for familierne

15-12-2011

I en rundspørge foretaget af Tekniq svarer 65 procent af el og vvs-installatørerne, at de indenfor det seneste år har haft opgaver, hvor de måtte udbedre skader efter en uautoriseret installatør. I alt har 1046 installatører besvaret rundspørgen.

– Det vidner om et meget stort problem og giver indblik i, at mange hjem har store sikkerhedsmæssige brister. Forkert udførte elinstallationer kan føre til personskade i form af stød eller til brand, mens forkert udførte vvs-installationer kan give store materielle skader i boligen eller i bygningen. I forhold til gas er der også en stor risiko for personskade, hvis arbejdet ikke er lavet ordenligt, siger administrerende direktør i Tekniq, Niels Jørgen Hansen.

Det er primært indenfor el-branchen, hvor 72 procent af installatørerne svarer, at de har udbedret problemer indenfor det seneste år. Tallet er 54 procent for vvs-branchen.

– Tallene viser også klart, at der er en grund til, at der er en autorisationsordning. Med den følger en garanti for kunden for, at arbejdet bliver lavet ordenligt. Og den billige håndværker er altså knap så billig, hvis man skal have lavet et større reparationsarbejde efterfølgende, siger administrerende direktør i Tekniq, Niels Jørgen Hansen.

Tager opgaven for at tjene penge
73 procent af installatørerne svarer desuden, at de har oplevet en stigning i brugen af uautoriserede håndværkere i løbet af de seneste to år.

– Jeg vil mene, at stigningen hænger sammen med, at mange virksomheder er pressede på økonomien og derfor tilbyder at lave arbejde, som de faktisk ikke har ekspertisen til at udføre, siger Niels Jørgen Hansen.

Fortsættes ...
I rundspørgen svarer 57 procent af installatørerne, at de generelt ofte oplever, at der er ulovlige el- og vandinstallationer i de danske hjem.

– Folk er tydeligvist ikke bevidste om, hvor problematisk og farligt det kan være, hvis installationerne ikke er i orden. Derfor er der behov for at oplyse folk bedre, siger Niels Jørgen Hansen.

Kampagne på vej
På baggrund af den nye viden om problemerne med uautoriserede håndværkere og en stigning i antallet af anmeldelser til Sikkerhedsstyrelsen i 2011, har Tekniq indgået et samarbejde med Sikkerhedsstyrelsen, Dansk Byggeri, Dansk Byggeri Kloak, DS Håndværk og Industri, Danske Kloakmestre og Maskinmestrenes Forening.

Organisationer vil i 2012 gå sammen om at gennemføre en kampagne, som skal dæmme op for problemerne med de uautoriserede håndværkere.

– Arbejdsgruppen mødes første gang i januar, og det er allerede fastlagt, at kampagnen skal have rettet en del af informationen mod bolig- og bygningsejerne om, at de kun må lade autoriserede el-, vvs-, og kloakfirmaer udføre de autorisationspålagte opgaver, siger Niels Jørgen Hansen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi