UgensErhverv.dk

Boligmarkedet fortsat i dvale

Udbudspriserne er nu 15 pct. lavere end topniveauet i 2007, og et typisk hus står til salg i 9 måneder

14-12-2011

Lange udbudstider, faldende udbudspriser og et stort boligudbud. Det er de barske realiteter for boligejere, der i øjeblikket forsøger at sælge deres huse. Udbudspriserne er nu 15 pct. lavere end topniveauet i 2007, og et typisk hus står til salg i 9 måneder.

Ifølge Realkreditrådets boligudbudsstatistik for november 2011 står der aktuelt 66.700 parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse til salg hos ejendomsmæglerne. Det er 5.700 flere boliger end for et år siden og 2.000 færre end sidste måned. Typisk sætter færre deres bolig til salg i årets sidste måneder, hvilket trækker udbuddet ned.

Boligudbuddet og udbudstiderne er steget i hele landet det seneste år for alle boligtyper. Samtidig er udbudspriserne faldet for parcel- og rækkehuse samt fritidshuse.

- En kedelig cocktail af rekordlange udbudstider, faldende priser og en stor salgspukkel har sat boligmarkedet på ”stand by”. Det skyldes især, at køberne på det danske boligmarked holder sig tilbage på grund af økonomisk usikkerhed. Danskerne holder på pengepungen og venter med store beslutninger som boligkøb, siger Ane Arnth Jensen, direktør i Realkreditrådet.

Et typisk parcel- og rækkehus til 2 mio. kr. har i gennemsnit stået til salg i 9 måneder. Det er en måned længere end sidste år, og prisen er 100.000 kr. lavere. En gennemsnitlig lejlighed til 1,7 mio. kr. har i dag været til salg i knap 8 måneder, hvilket er tre uger længere end sidste år.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling