Dansk Byggeri og Topdanmark indgår et samarbejde for at forebygge at tage på haller og stalde styrter sammen i tilfælde af endnu en hård vinter
14-12-2011
De sidste to vintre har givet voldsomt snefald, som vi ikke er vant til i Danmark.
Det har resulteret i, at flere tage på store haller og stalde har givet efter for presset af det tyngende sne og er styrtet sammen - et eksempel er Club Danmark Hallen i Valby, der kollapsede juleaften 2010.
Der er imidlertid meget, der kan gøres for at forebygge flere af denne slags tilfælde, der udover at være yderst farlige for mennesker og dyr, også er meget bekostelige at reparere.
Beskedne tiltag kan forebygge
Forsikringsselskabet Topdanmark forsøger nu at komme problemerne i forkøbet ved at kontakte de af deres kunder, der er ejere af stalde i risikozonen. Man gennemgår bygningen og gitterspærskonstruktionen sammen med ejerne, og finder selskabet fejl eller mangler, der ikke falder ind under entreprenørens ansvar, tilbyder Topdanmark at betale 30 % af materialer og arbejdsløn til korrekt og sikker afstivning af taget.
- I mange tilfælde er det relativt beskedne tiltag, der skal til for at gøre bygningen sikker; det drejer sig typisk om afstivning og genetablering af vindkryds. Hos de entreprenører, vi har haft kontakt til, har vi registreret en stor ansvarlighed, efter at vi har sat fokus på tagkollaps, fortæller Maria Lund, forretningsudviklingschef i Topdanmark, og fortsætter:
- Viser det sig, at konstruktionen er mangelfuldt afstivet, og det ikke falder ind under entreprenørens ansvar – eller han eksempelvis er gået konkurs – går vi ind og betaler en del af materialer og arbejdsløn.
Entreprenører skal orienteres
I Dansk Byggeri er man begejstret for initiativet. Så begejstret, at man har indgået et samarbejde med Topdanmark, og derfor i november afholdte to fyraftensmøder, hvor der blev givet henvisninger til relevante regler og anvisninger på området. Samtidig fik medlemmerne på fyraftensmødet indblik i baggrunden for kollapset på det konkrete eksempel Club Danmark Hallen og en grundig gennemgang af de typiske konstruktive fejl og mangler, der fører til kollaps.
- Vi er rigtig glade for samarbejdet med Topdanmark. For Dansk Byggeri er det vigtigt, at vi samler erfaringer og lærer af de skader, der desværre sker. I forhold til snelast er det også vigtigt, at vi gør bygningsejere opmærksomme på, hvordan de kan afværge kollaps, når der falder eller samler sig store snemængder på tagkonstruktioner, siger teknisk konsulent Carsten Pedersen fra Dansk Byggeris Erhvervs- og Brancheservice, som er en af arrangørerne af fyraftensmøderne.
- I de tilfælde, hvor en manglende afstivning er entreprenørens ansvar, er jeg sikker på, at vores medlemmer vil tage ansvaret for at få etableret afstivningen. Nu giver vi flere mulighed for at få et indblik i de ting, man skal tage højde for, og det er mit indtryk, at vores medlemmer bifalder det, siger Carsten Pedersen.
tibu@odsgard.dk
Danmarks største udbyder af entreprenørmateriel, teleskoplæssere og kraner
Kæmpe udvalg i trælister - Se mere her!
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Tilbyder ByggepladsService og HåndværkerRengøring
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Alt i container, køb, leje, brugt, isoleret etc
Individuelle trætrapper siden 1972. Smukt og funktionelt dansk design.
Betonelementløsninger – well-built for well-being!
Vinduer, døre, trapper og kviste
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi