UgensErhverv.dk

Gør bygningerne vinterklar - og spar penge

Det kan give betydelige skader, hvis en bygning ikke er klar til vinterens udfordringer. En simpel gennemgang kan forhindre mange af problemerne i at opstå

13-12-2011

Det er efterhånden blevet helt normalt, at vi alle skifter til vinterdæk på bilen, når nattefrosten sætter ind. Men det er de færreste, der overvejer om deres bygninger er klar til vinterens strabadser. Det kan der dog være god grund til at overveje - hvis man gerne vil gå gennem vinteren uden problemer og dermed spare penge.

- Vi oplever ofte, at forholdsvist små ting kan gøre den store forskel. Taget er et af de steder, hvor man skal være meget påpasselig. Her kan selv små fejl få ret alvorlige følger, siger Torben Simonsen, konsulent hos Herningvirksomheden, Facility Support, der udfører facility management for virksomheder - altså sikrer et højt vedligeholdelsesniveau og dermed også bygningens værdi.

- Det er ofte et spørgsmål om forholdsvist simple ting: Huller i taget, stoppede tagbrønde eller nedløbsrør. Små problemer, der er overskuelige at få udbedret - både tidsmæssigt og økonomisk - men som kan give betydelige skader på en bygning, hvis de ikke bliver opdaget, inden vandet begynder at trænge ind, siger Torben Simonsen og peger på, at de seneste vintre har været hårde og med masser af sne.

Fortsættes ...
- Det gør det endnu vigtigere at få sikret, at eksempelvis taget er klar til vintersæsonen. Men der er også en række andre ting, man bør kontrollere, hvis man gerne vil gå gennem vinteren på den billigst mulige måde, siger han.

Servicetjek nu
Til og med februar tilbyder Facility Support gratis vinter-servicetjek af virksomheders bygningsmasse for at finde ud af, hvor virksomheden med fordel kan sætte ind.

- Køleanlæg og varmeinstallationer er også nogle af de elementer, man bør få gennemgået. Der kan være mange penge at hente, når man får dem indstillet og vedligeholdt korrekt, siger Torben Simonsen.
Som facility management-virksomhed fungerer Facility Support som ekstern driftsfunktion for virksomheder. Det gælder alt fra rådgivning omkring og den fysiske vedligeholdelse af virksomhedens bygninger inde og ude, grønne områder og it til snerydning, flytning af arbejdspladser og meget andet.

- Mange virksomheder har ikke den nødvendige størrelse eller erfaring til at købe ydelserne til den rigtige pris. Men de fleste virksomheder vil gerne undgå kostbare nedbrud, mens man helst vil have styr at man overholder lovgivningen og at eksempelvis installationerne yder optimalt. Derfor er det en økonomisk fordel at outsource funktionen, siger Torben Simonsen.

One point of contact
Facility management er i princippet ikke noget nyt. Det er Facility Supports konceptet, der er unikt.

- Vi kalder det One Point of Contact. Forskellen – og fordelen - er, at man kun behøver at ringe ét sted hen, hvis der opstår et problem. Uanset om det drypper ned fra loftet, hækken skal klippes eller telefonsystemet strejker, så ringer man til os. Vi sørger for, at problemet bliver løst til en konkurrencedygtig pris. Det sparer tid og bøvl for virksomheden, som således kan koncentrere sig om sine kerneydelser og dermed tjener penge, siger Torben Simonsen.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi