UgensErhverv.dk

Deltagerne klar til DM i Skills

I slutningen af januar er der DM i Skills - det årlige Danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser. 35 fag og knap 200 unge er klar til kampen om at blive landets bedste

13-12-2011

Odense kommer til at boble af godt håndværk, excellent faglig kunnen, passion og entusiasme, når knap 200 unge fra 35 erhvervsuddannelsesfag samles til DM i Skills. Det sker den 26.-28. januar 2012 i Odense Congress Center. Her indbyder SkillsDenmark nemlig til det årlige mesterskab for de bedste af de bedste elever fra de danske erhvervsskoler - DM i Skills.

- Vi glæder os afsindigt meget til at vise omverdenen det høje niveau, der er på erhvervsuddannelserne, og forhåbentlig smitter vores elevers glæde og stolthed over deres fag af på de besøgende, så nogle af dem får lyst til at begynde på en erhvervsskole, siger formand for SkillsDenmark, Jesper Juul Sørensen.

I 2011 besøgte 14.500 mennesker DM i Skills. Til januar forventer SkillsDenmark endnu flere gæster - særligt elever fra grundskoler, der står for at skulle vælge ungdomsuddannelse. Alle er imidlertid velkomne til at kigge forbi konkurrencerne - der er gratis adgang alle tre dage.

Fortsættes ...
Prøv et fag
Ud over muligheden for at opleve dygtige unge kæmpe om at blive landets bedste til deres fag, så kan de besøgende selv prøve kræfter med forskellige håndværk og erhvervsfag. 25 fag er spredt ud i kongrescentrets haller, og alle steder vil der desuden stå studievejledere klar til at svare på eventuelle spørgsmål.

Fredag den 27. januar er der en helt særlig konkurrence for udvalgte 9. klasser: Skills Stafetten. 36 hold med tre elever på hver skal kæmpe i praktiske opgaver på hurtighed og teknisk snilde. Det foregår på den store scene i Arenaen. I pauserne spiller stomp-bandet Heartbeat.

Kontaktoplysninger på DM i Skills-deltagerne kan rekvireres hos SkillsDenmark. De er udtaget via skolemesterskaber og regionale mesterskaber.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Skatteministeren vil ikke rokke ved CVR-bøder

Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

Konkurser i byggeriet (Uge 37/2026-1)

BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Opbakning til ID-kort fra både arbejdsgivere og fagbevægelse

Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne er nødt til at følge op på regeringens ambitiøse planer for skolerne

Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi