Randers Kommune har netop slået dørene op til et sundhedscenter med plads til både offentlige og private sundhedsaktører
12-12-2011
Et nyt sundhedscenter i Randers er opført på Thors Bakke i Randers midtby, hvor det gamle Thor-bryggeri havde hjemme. Centeret udgør godt 6.000 kvadratmeter og bliver dermed det første offentligt/privat samarbejde på sundhedsområdet i denne størrelse.
Randers Kommune skal selv bruge 2.800 kvadratmeter til blandt andet rehabilitering, sundheds- og tandpleje, mens Region Midtjylland flytter ind på 700 kvadratmeter til jordemorcenter, mammografi, donortapning og blodprøvetagning. De offentlige aktører tager lokalerne i brug i løbet af december, mens de resterende kvadratmeter udlejes til private sundhedsaktører, hvoraf de første flytter ind i starten af det nye år.
Kompleks opgave præget af fleksibilitet
Med byggeriet sætter Randers Kommune helt nye standarder for samarbejdet mellem offentlige og private aktører på sundhedsområdet. Ambitionen har været at skabe optimale rammer for tværfagligt at løse sundhedsopgaverne bedst muligt. Netop kombinationen af forskellige offentlige aktører og private lejere har stillet nye udfordringer for bygherrerådgiveren Bascon.
- I modsætning til mange andre projekter kendte vi kun dele af de nye beboere ved byggeriets start. Det har givet en mere uforudsigelig proces, hvor projektets tidsplan og indretning af lokalerne hele tiden har ændret sig i takt med, at de private lejere er kommet til. For eksempel har placering af døre, vægge og tekniske installationer løbende ændret sig, fortæller projektchef Jørn Porsgaard fra Bascon.
Tæt dialog med flere aktører
Ud over en fleksibel planlægnings- og byggeproces er Bascons styring af byggeriet kendeteg-net ved at tilgodese en række forskellige aktører, da projektet også tæller 50 ældreboliger, der skal administreres af en almen boligforening.
Fortsættes ...
- Som kommunens bygherrerådgiver har vi naturligvis haft stor fokus på at tilgodese kommunens ønsker som fremtidig bruger og ejer. Det omfatter også, at gøre byggeriet så attraktivt som muligt for de private lejere og boligforeningen, hvorfor vi har været i tæt dialog med dem, påpeger Jørn Porsgaard.
Store ældreboliger og underjordisk parkering
De 50 ældreboliger er placeret ved siden af sundhedscentret med udsigt over Østervold og Randers Havn. I alt udgør boligbyggeriet 4.600 kvadratmeter, og omfatter blandt andet seks boliger på hele 90 kvadratmeter, så byggeriet imødekommer de ældres stigende efterspørgsel efter større boliger.
Ældreboligerne bliver bygget ovenpå et 7.200 kvadratmeter stort underjordisk parkeringsanlæg i to etager med plads til omkring 200 biler. Arkitektfirmaet Kjaer & Richter A/S har tegnet byggeriet, mens Hoffmann A/S er totalentreprenør på projektet.
-mir
Alt i løftegrej, løfteudstyr, kraner, faldsikring mm.
Beskytter effektivt mod svamp, skimmel & insekter
Udlejning af containere til opbevaring og flytning
Fra Typehus til Drømme Villa
Nedbrydning og Miljøsanering
Verificeret og cloud-baseret miljødokumentation - EPD
Køb VVS online - Fri fragt ved køb over Kr. 599,-
Stærkt sortiment til tætning, dæmpning og beskyttelse
Nedbrydning miljøsanering diamantskæring/boring
Salg og montering •••• Siden 1997 | Prisgaranti
Kravet om virksomhedsoplysninger på visse vare- og lastbiler er et led i bekæmpelsen af sort arbejde
BygTek.dk bringer her et udpluk af de i Statstidende registrerede konkurser i byggebranchen de seneste uger
Det er endnu ikke fastlagt, hvornår kravet om ID-kort på byggepladser træder i kraft, da det nødvendige it-system først skal udvikles
Kommunerne har med økonomiaftalen for 2027 fået mulighed for at investere op mod 8 mia. kr. i blandt andet nedslidte skoler og dagtilbud. De skal omsættes til reelle investeringer i bedre rammer for børn og unge, mener Synergi