UgensErhverv.dk
Flådestyring gør det lettere at være kunde

Flådestyring gør det lettere at være kunde

Pitzner har indført et flådestyringssystem med GPS-tracking og overvågning. Det giver bedre service og lettere håndtering for kunden

09-12-2011

Der er en række interne fordele for Pitzner ved det nye flådestyringssystem, som effektiviserer administration, kundeservice og logistik, men også kunderne høster markante fordele og kan spare omkostninger og opnå mere fleksible lejeløsninger.

- Vi har eksempler på lifte, der kan være lejet ud til en kunde over flere år, hvor kunden skal opgøre antallet af driftstimer. Dem kan vi nu blot aflæse i systemet. Tilsvarende har vi byggepladser, hvor vi har maskiner og lifte, som flere kunder på pladsen benytter. Når de får en liste over, hvornår materiellet har været i drift, er det noget lettere for dem at fordele regningen indbyrdes, siger Birger Hansen fra Pitzner.

Online kommunikation
Et andet led i systemet er online kommunikation og styring af Pitzners lastbiler, hvor målet er at forbedre serviceniveauet. Fra kørselskontoret er der nu et præcist overblik over, hvor bilerne befinder sig, så man kan give kunderne hurtigt svar på, hvornår materiellet er fremme, og man kan hurtigt vurdere, hvilken bil der hurtigst kan løse en ny opgave med at hente eller bringe materiel.

Fortsættes ....- Systemet bidrager til, at vi hurtigt og effektivt kan betjene kunderne. Det giver også mindre stress for chaufførerne, fordi der ikke bliver ringet til dem, når vi fra kontoret kan følge dem på landevejene. Ud over effektivitet og dermed bedre økonomi er der også miljømæssige fordele ved at udnytte transporten effektivt, siger Birger Hansen.

Direktør Ole Wamsler hæfter sig ved, at systemerne giver nye muligheder for at skrue fleksible løsninger sammen for kunderne.

- Helt overordnet handler det om, at vi kan levere bedre kvalitet til en lavere pris. Det er både til gavn for kunden og for os. Vi er en partner ofte med etablering af totalløsninger for kunderne, og derfor er det også i vores interesse, at kunderne opnår nogle attraktive materielløsninger, så de kan øge effektiviteten og i sidste ende indtjeningen, siger Ole Wamsler.

I første omgang har Pitzner installeret det nye system på ca. 500 maskiner og halvdelen af firmaets biler, og når systemet er kørt ind, skal de øvrige maskiner og biler kobles på.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling