UgensErhverv.dk

Nu lukkes for biltrafik gennem Nørreport Station

Den 12. december lukkes Nørreport Station for gennemkørende biltrafik

07-12-2011

Den 12. december lukkes der for gennemkørende biltrafik på Nørreport Station. Stationen vil være lukket for biltrafik frem til foråret 2014. Lukningen sker i forbindelse med den omfattende ombygning af stationen, som gik i gang i oktober i år.

Det er hele arbejdet med at afdække og renovere betonkonstruktionerne på den snart 100 år gamle station som nu går i gang, og som kræver så meget plads, at der bliver lukket for gennemkørende biltrafik.

- Vi skal nu have hele oversiden af den underjordiske station frem i lyset for at kunne renovere den gamle beton og siden skal vi bygge en helt ny plads på Nørreport. Det er så fysisk omfattende arbejder, at vi desværre bliver nødt til at lukke for den gennemkørende vejtrafik imens. Og det betyder, at bilisterne skal finde andre veje fra på mandag, siger projektleder for Ny Nørreport Michael Bredsdorff fra Banedanmark.

- Vi har naturligvis analyseret grundigt på mulighederne for at opretholde en del af biltrafikken gennem Nørreport mens vi bygger. Men det havde betydet, at vi skulle forlænge projektet med halvandet år til gene for mange, tilføjer han.

Fortsættes ...
Konkret bliver der lukket for gennemkørende vejtrafik på Nørre Voldgade fra Georg Brandes Plads til Linnésgade. Hvis man har ærinde på Nørreport, vil man dog fortsat kunne køre ned ad Nørre Voldgade fra Georg Brandes Plads og parkere. Det vil også fortsat være muligt at parkere ud for Ørstedsparken og på Israels Plads.

Bus som normalt
Der vil gennem hele byggeperioden køre bybusser som i dag gennem Nørreport på en særlig dobbeltrettet busbane. Nogle busser får nye stoppesteder på selve Nørreport station fra den 12. december. Cyklister og fodgængere kan færdes næsten som normalt gennem hele byggeperioden.
Læs mere om ombygningen af Nørreport Station på www.nynoerreport.dk . Her kan du også se kort over hvordan bilerne kan køre ved Nørreport.

Ny Nørreport bygges i fællesskab af Banedanmark, DSB og Københavns Kommune.

- mir

Seneste nyt

Mest læste

Brochurer

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Bureaukrater skal vurdere om virksomheder

Virksomheder, der udfører huseftersyn skal autoriseres. Det kommer til at koste cirka 25.000 kroner i etableringsomkostninger

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Byggeriet i unik position til at påtage sig socialt ansvar

Sammen med Byggeriets Samfundsansvar har Enemærke & Petersen samlet en række af aktører i byggebranchen til et seminar med faglige oplæg og diskussioner om social beskæftigelse

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Danmarks første sorteringsanlæg til restaffald sættes i sving i Hovedstaden

Anlægget kommer til at supplere borgernes sortering i Københavns, Frederiksberg og Tårnby Kommune. Bag byggeriet af det nye anlæg står Pihlkonsortiet bestående af Pihl & Søn som totalentreprenør og LM Byg som råhusentreprenør

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Stort potentiale på Falster skal forløses med kunst- og kulturprojekt

Med en bevilling på 25 millioner kroner fra Realdania er vejen lagt for et strategisk samarbejde med Guldborgsund Kommune om Nordøstfalsters fremtidige udvikling